Nyheder
AGF-Forum

This is a sample guest message. Register a free account today to become a member! Once signed in, you'll be able to participate on this site by adding your own topics and posts, as well as connect with other members through your own private inbox!

Artikler om spillerne og klubben 2022

SteenA

Well-known member

SteenA

Well-known member
Nu kører den her debat efterhånden i tre tråde, men det er stadig lidt abstrakt for mig, hvad problemstillingen i virkeligheden er. Medierne virker oprørte over, at David ikke har bestemt alt i AGF. Men hvorfor har man den forventning? Jeg tror helt sikkert, at der har været uenigheder på nogle af de interne møder i klubben. Jeg vil næsten sige, at jeg håber at der har været. Nej, Dokken har ikke været Davids opfindelse, det har været Bjørnebyes. Har Bjørnebye besluttet at ansætte ham uden at det var en fælles beslutning? Nej, det tror jeg simpelthen ikke på. David har helt sikkert nikket ja, også selvom han hellere ville have haft en anden. Op til Vejle-kampen, hvor vi manglede det meste af midtbanen, med skader og karantæner, har David helt sikkert udtrykt ønske internt om at bruge Jon. Men efter at have drøftet det internt besluttede han at bakke op om beslutningen om at sætte ham udenfor.

Så ja, alt er ikke gået efter Davids hoved, som hvis han bare selv kunne bestemme. Men hvorfor gøres dette til så stort et problem? Det gør det fordi medierne næres af den uenighed og ved enhver lejlighed vil ønske at blæse den op. Sådan er det spil.
 
Sydhavnen

Lidt simpelt, så elsker alle når det går "dårligt" i AGF. Går det ikke dårligt nok, så fylder man lidt krydderi på, så skal man nok få lidt flere clicks.
 
T-Knogle

Well-known member
Åh gudskelov, vi kommer heldigvis ikke til at skulle bekymre os om nedrykning næste år:

Jeg kan ikke huske at ham “eksperten” som de nævner, nogensinde har haft ret i en eneste “ekspert” påstand. Så dette er vel den største garanti for at nedrykning i hvert fald ikke bliver et tema i næste sæson.
 
Per frimann og ekspert i samme sætning er helt sort. Han ved ikke mere om Superligaen end den gennemsnitlige fodbold fan, og så har jeg enda været gavmild.

Jeg forudse den næste artikel fra ham - FCK er en af 2 favoritter til at vinde mesterskabet.
 
?stblokken

Well-known member
Desværre har han nok ret i at der bliver hård kamp i næste sæson og at AGF nok næppe står klar med et slagkraftigt mandskab fra første kamp. Noget siger mig at Lyngby bliver giftige. Silkeborg og Viborg har tjent mere på resultater end de givetvis har regnet med. Måske skal Viborg oven i købet spille europærisk. De to andre i kval-spillet ser ikke ud til at have en banan at glide i lige med det første. Ej heller dem fra masterskabsspillet. Og men Randers godt kan komme til at lide hvis deres træner smutter.

AaB, OB og Viborg har op ad gående formkurve og trænere der er kommet godt ind på holdet og indgyder tro på tingene. Og de er allerede godt i gang med at planlægge næste sæson. Noget at bygger videre på mens vi først skal slå en sekser. Og starte fra noget nær scratch.
 
SteenA

Well-known member
AaB, OB og Viborg har op ad gående formkurve
Har du tjekket AaBs sidste syv kampe? Hvis de havner i den EL-playoff kamp, så tror jeg Viborg vinder.

Al statistik siger også at Viborg og Silkeborg får det svært i næste sæson (år to efter oprykning), men nu må vi se hvad der sker med deres trupper.
 
anra

Active member
AaB, OB og Viborg har op ad gående formkurve og trænere der er kommet godt ind på holdet og indgyder tro på tingene. Og de er allerede godt i gang med at planlægge næste sæson. Noget at bygger videre på mens vi først skal slå en sekser. Og starte fra noget nær scratch.
AaB har da ikke opadgående formkurve? De har selvfølgelig mødt bedre modstandere i mesterskabsspillet, men de sidste ti kampe viser:
11.AaB1021711-19-870,70
Desuden mister de Rinne og Thelander gratis, så der skal opfindes noget udover Sousa.
 
Mengsen

Active member
Nu kører den her debat efterhånden i tre tråde, men det er stadig lidt abstrakt for mig, hvad problemstillingen i virkeligheden er. Medierne virker oprørte over, at David ikke har bestemt alt i AGF. Men hvorfor har man den forventning? Jeg tror helt sikkert, at der har været uenigheder på nogle af de interne møder i klubben. Jeg vil næsten sige, at jeg håber at der har været. Nej, Dokken har ikke været Davids opfindelse, det har været Bjørnebyes. Har Bjørnebye besluttet at ansætte ham uden at det var en fælles beslutning? Nej, det tror jeg simpelthen ikke på. David har helt sikkert nikket ja, også selvom han hellere ville have haft en anden. Op til Vejle-kampen, hvor vi manglede det meste af midtbanen, med skader og karantæner, har David helt sikkert udtrykt ønske internt om at bruge Jon. Men efter at have drøftet det internt besluttede han at bakke op om beslutningen om at sætte ham udenfor.

Så ja, alt er ikke gået efter Davids hoved, som hvis han bare selv kunne bestemme. Men hvorfor gøres dette til så stort et problem? Det gør det fordi medierne næres af den uenighed og ved enhver lejlighed vil ønske at blæse den op. Sådan er det spil.

Interessen baserer sig på, hvad der gik galt. Den officielle AGF-forklaring er, at det har været fire musketerer, hvor alt var godt, men desværre mistede David gejsten, så alt bliver godt igen, når der kommer en ny træner.

David valgte selv assistenterne, indtil han blev pålagt Dokken. David satte frit holdet, indtil Jon blev taget fra ham. Du siger der ikke er noget odiøst i det, men er samtidig med på at den nye træner godt må vælge selv.

Tøftings vinkel er at David burde have sagt op da han blev udsat for den overstyring og at det stiller SIB i et dårligt lys, fordi han ikke lod sin træner styre tingene.

Min vinkel er i stedet, at hvis man ser sig nødsaget til at overstyre sin træner, så har man den forkerte mand. Det sætter SIB i et dårligt lys, fordi han ikke finder den rigtige træner før (men jeg tror det er JN, der besluttede det).

Men lad os sige, det var ren harmoni i klubben og det er helt normalt træneren ikke selv ansætter sine assistenter. Hvad er så forklaringen på AGFs sæson?

A) (Tøfting) David er blevet crampet i sin stil af en træls sportsdirektør og burde have trukket sig
B) (Meng) SIB og JN har konkluderet at David ikke passer i rollen. Men de tør ikke tage den rigtige beslutning og derfor symptombehandler de - David får støttepædagoger og skal spille den stil klubben gerne vil have
C) (AGF) der er ikke noget systematisk galt. David mistede gejsten, på et tidspunkt ... Vi ved ikke hvornår, men det er også ligemeget, alt bliver godt igen

Kan vi få en D-version ind også?
 
Jeg tror man var villig til at gå langt for at se om han fandt ind i et godt samarbejde med assistenterne, om et nyt koncept som han kunne tro på, og som samtidig var mere fremadrettet og målsøgende. Hvis det som Stig Tøfting siger, var SIB der havde ansvaret for at David Nielsen ikke lykkedes, så var han igang med sabotagen allerede et halvt år inden han kom til klubben, for AGF havde den ringeste offensiv i Superligaen længe inden SIB kom.

Jeg tror mere på at der var tiltagende bekymring omkring holdets offensive præstationer, men fordi man var det hold der i slutningen af efteråret havde det næst højeste pointsnit i superligaen, så lod man DN få en sidste chance for at implementere en ny offensiv tilgang, ved hjælp af endnu en ny assistent. Måske fordi det ikke virkede som om DN havde tilstrækkelig respekt for Morten Karlsens kompetencer, og hele tiden saboterede de offensive intentioner, ved at fokusere overdrevet på den defensiv struktur, med kanter der først skulle tænke defensivt, og med en skraldemand på den defensive midt, der ikke kan fastholde bolden og aflevere den til sine medspillere, på et bare nogenlunde gennemsnitligt niveau.
 
Stig AKA Frank Heskjær

Well-known member
Tøftings vinkel er at David burde have sagt op da han blev udsat for den overstyring og at det stiller SIB i et dårligt lys, fordi han ikke lod sin træner styre tingene.

Håber det her bliver det sidste jeg vil byde ind med i den sag her. Men klart at der kan være lange snakke om hvad der skete, og gik forud, især ift hvad der skal ske fremover. Det er der det interessante for mig ligger, og ikke længere hvad der skete.

Men lad mig lige for prins knud gentage, at Stig Tøftig her repræsenterer den holdning, hvor man bare nægter at tro på, at AGF med de 4 aktører i David, SIB, Jacob og Fournais faktisk har været ærlige omkring, at beslutningerne, uanset hvor uenige man har været undervejs, har været taget sammen.

Når David gerne som udgangspunkt ville gøre brug af Jon sportsligt, men Jacob og SIB mener det er bedst at Jon sidder ude ift længere sigte omkring udvikling og signal ift trup/agenter/andet, så er det en beslutning man har truffet i fællesskab. Det er mig snart ubegribeligt at det ikke kan accepteres, at beslutninger kan tages sådan at teams som har valgt at stole på hinanden og arbejde på den måde. Det er det der konstant kommunikeres, og de har efter min mening været tydelig om det LÆNGE. Det kan man så tro på eller ej. Men det er måden de siger de arbejder på i hvert fald.

En beslutning man tager i fællesskab, hvor man er enige om, at man bakker op om det der besluttes = Enighed bagefter.
Det er IKKE det samme som enstemmighed, hvor alle var enige om det der skulle besluttes...

PLEASE accepter den forskel. For den er reel.
Jeg kan ikke 100% vide, hvorvidt det også forholder sig sådan, at det er sådan de rent faktisk gør det. Vi er ikke tankelæsere, eller med i rummet når de beslutter. Men de siger alle sammen, at det er sådan de arbejder, og har arbejdet. Jeg kan simpelthen ikke forstå at folk er så villige til at nægte at tro på det. Og nej det gør ikke mig eller andre naive, og jeg nægter at høre på, at nogle (ikke her) skriver at man ikke skal tro på alt der siges etc.. Som om vi totalt bare tager alt for gode vare.

Den officielle AGF-forklaring er, at det har været fire musketerer, hvor alt var godt, men desværre mistede David gejsten, så alt bliver godt igen, når der kommer en ny træner.

Det er ikke det der er blevet sagt nej. Det fordrejer komplet hvad AGF ved David Nielsen, og AGF i øvrigt også, har sagt og meldt ud.
Du har endda selv refereret til noget af det. David har hele tiden, som JN/SIB i øvrigt, været åbne om, at der var masser man var uenige om, men at man besluttede tingene sammen. Nogle gange i et team af 3, nogle gange 4 afhængigt af, om det berørte Fournais/David. De har åbent talt om, hvor rygende uenige JN og David tit har været. Vi så det for åben skærm omkring Junker, hvor PC ikke synes man bare kunne skifte klub fordi man gerne ville, hvor David sagde at Junker ikke længere kunne være en del af sit hold etc. Vi har hørt David fortælle om mange af den slags ting, også omkring nyere tilfælde, også om Jon-sagen. SIB har også været ærlig omkring, at man var uenige, men kom frem til en fælles beslutning, som de så kalder "enighed".

I øvrigt tror jeg ikke AGF var enige i, at PO kun skulle koste 2 mio nu her. Men man nåede til enighed om en handel, fordi sådan var vilkårene...
Man kan opnå enighed om en beslutning uden at se tingene ens. Kompromis, forhandling, og "give and take", og medbestemmelse, og ønsker om signaler mm.

Så hvorfor sagde David ikke fra, spørger Tøffe.... Fordi David var enig med de andre om, at de gjorde det som team, og stod sammen om de beslutninger teamet besluttede, selvom de ofte gik ind med forskelligt syn på mange af tingene der skulle besluttes om. Befriende at opleve det i AGF.

EDIT: Det med at "alt var godt" håber jeg ikke du får ud af, at David og Fournais understregede hvordan økonomien ser ud ift ved Davids ankomst, og David understregede at fremtiden ser lys ud også ift stadion og økonomi. Det er jo i hvert fald ikke det samme som om at alt er godt, og at David bare liiige mistede motivationen, og at alt bliver godt igen nu. Der er snakket stolpe op og stolpe ned om, hvordan spillerne ikke har præsteret. Og ja, så har træneren fået ansvaret for det i denne omgang. Man forsøgte med at skifte assistent for i foråret at forløse mere af det man var enige om at holdet kvalitetsmæssigt indeholdt i truppen, men ak det gik ikke. Nu måtte man så skifte træneren, da tesen stadig var og er, at truppen er til mere end det trænerteamet fik ud af den i denne sæson (også).
 
Senest redigeret:

Mengsen

Active member
Jeg tror vi nærmer os nuancerne.

Der er stærkt kørt af AGF at kunne ende samarbejdet på den facon og jeg tror på den del der handlede om de 5 minutter. (Det er bare ikke så svært at fyre en træner efter dét forår, så deres samarbedsmodel bevidste reelt ikke noget der, det ville den have gjort hvis der var sket i vinters eller i sommers)

Det er lidt mere mudret, hvor enige de har været om Dokken og Jon, fx.

Det er et skidt tegn at klubben mere eller mindre tvinger en assistent med over David, I form af Dokken, men det har ikke været for at sabotere.

I det større spil er Jon mindre vigtig. Det sker at en spiller bliver blacklistet af en eller anden grund. Jeg var ikke tilfreds med blacklist af Jon, men det ser jeg mindre i et David-SIB samspil, end bare en forkert beslutning af SIB og JN. Jeg var utilfreds i real time og det var naturligt at føre den over i den anden konflikt, men ikke mere

Det interessante er, hviden det kom så langt ud. På den ene side er der fedt der er et samarbejde med træneren der løber så længe og overvejende godt. Men i dette tilfælde har det gode samarbejde måske føler til overdrevet hensyn.

AGF har forsøgt for længe at få David til at virke i nogen han basalt set ikke ville/kunne.

David har accepteret at blive skubbet for langt ned af en vej der var i konflikt med hans værdier.

Vi andre har frustrationerne udenpå tøjet og søger svar på hvordan det kunne gå så galt. Og der er vi bare ikke blevet tilbudt ret meget.
 
Mengsen

Active member
Jeg tror man var villig til at gå langt for at se om han fandt ind i et godt samarbejde med assistenterne, om et nyt koncept som han kunne tro på, og som samtidig var mere fremadrettet og målsøgende. Hvis det som Stig Tøfting siger, var SIB der havde ansvaret for at David Nielsen ikke lykkedes, så var han igang med sabotagen allerede et halvt år inden han kom til klubben, for AGF havde den ringeste offensiv i Superligaen længe inden SIB kom.

SIB er meget interessant.

Der er en tese om han generelt bare er en træls type der ikke passer ind. Det er svært at vurdere udefra, men hvis det er tilfældet er det stadig ikke forklaring på Davids problemer, det er en selvstændig historie.

Hvis SIB har været i konflikter med David, er det fordi man har forsøgt at tvinge et 'forhold' til at lykkes, selvom parterne for længst er gledet fra hinanden (indrømmet, det er bagklogskab fra min side). SIB har været den der skulle holde David på ret kurs, og det kræver uenigheder - og tror man på David, så har SIB passer dit job og er blevet unfair bedømt. Det gør jeg ikke nødvendigvis, fordi man ville ikke sige det modsatte i den situation, og det ville bemærkes at han intet sagde. Samtidig er det 'gratis'. Men jeg afviser det heller ikke - det er et scenarie hvor SIB lærer om ligaen og bliver en god sportsdirektør.
 
Martinstranger

Administrator
Der er en tese om han generelt bare er en træls type der ikke passer ind. Det er svært at vurdere udefra, men hvis det er tilfældet er det stadig ikke forklaring på Davids problemer, det er en selvstændig historie.

Fortæl fortæl....? Er det noget du hører internt eller hvem fremfører den? Alternativt - er det blot spekulationer fra din side?
 
T-Knogle

Well-known member
Jeg tror vi nærmer os nuancerne.

Der er stærkt kørt af AGF at kunne ende samarbejdet på den facon og jeg tror på den del der handlede om de 5 minutter. (Det er bare ikke så svært at fyre en træner efter dét forår, så deres samarbedsmodel bevidste reelt ikke noget der, det ville den have gjort hvis der var sket i vinters eller i sommers)

Det er lidt mere mudret, hvor enige de har været om Dokken og Jon, fx.

Det er et skidt tegn at klubben mere eller mindre tvinger en assistent med over David, I form af Dokken, men det har ikke været for at sabotere.

I det større spil er Jon mindre vigtig. Det sker at en spiller bliver blacklistet af en eller anden grund. Jeg var ikke tilfreds med blacklist af Jon, men det ser jeg mindre i et David-SIB samspil, end bare en forkert beslutning af SIB og JN. Jeg var utilfreds i real time og det var naturligt at føre den over i den anden konflikt, men ikke mere

Det interessante er, hviden det kom så langt ud. På den ene side er der fedt der er et samarbejde med træneren der løber så længe og overvejende godt. Men i dette tilfælde har det gode samarbejde måske føler til overdrevet hensyn.

AGF har forsøgt for længe at få David til at virke i nogen han basalt set ikke ville/kunne.

David har accepteret at blive skubbet for langt ned af en vej der var i konflikt med hans værdier.

Vi andre har frustrationerne udenpå tøjet og søger svar på hvordan det kunne gå så galt. Og der er vi bare ikke blevet tilbudt ret meget.
Jeg tror godt DN kunne se at det ikke fungerede i foråret, og heller ikke i den sidste halvdel af sidste sæson, de bruger meget tid på at analysere data i trænerteamet, så de vidste godt at den offensive produktion var på vej mod nul. Derfor tror jeg heller ikke på at DN ikke kunne se formålet med at få nogle friske ideer ind, i forhold til de offensive spilsystemer. Det betyder ikke at de nødvendigvis var 100% enige i at skifte Morten Karlsen ud med Kenneth Dokken, men der var garanteret 100% enighed om at der skulle ske noget i forhold til den offensive produktion.

Hvis DN har følt at han mistede indflydelse i takt med at præstationerne svigtede, så ser jeg det mere som et forsøg på at hjælpe ham med at løse trænerrollen efter Friis og Selles, end som en mistro til ham. Han havde fået lang snor, også længere end han på nogen måde kunne forvente, så jeg mener ikke at man kan klandre ledelsen for at fjerne hans manøvrerum, tvært imod så arbejdede man hårdt på at give ham de værktøjer som han manglede, uden at det lykkedes desværre.
 
Mengsen

Active member
Fortæl fortæl....? Er det noget du hører internt eller hvem fremfører den? Alternativt - er det blot spekulationer fra din side?
Det er jo den Tøfting fremsatte i sin artikel og som jeg til dels abonnerede på en overgang, men ikke længere.

Det var spekulationer om hvad der gik galt i relationen, om noget.
 
Mikkel_K

Well-known member
Tøffe havde forresten en lille afskeds-artikel om/til David

Det interessante ved Tøftings artikel er, at den går imod én af David Nielsens absolut største styrker i AGF-tiden: Evnen til at 'lede opad'.

Glen Riddersholm fandt aldrig balancen i forhold til sin direktør, og han havde svært ved at se det som sin rolle at stille op over for bestyrelsen, når det nu passede denne (fx efter sæsonafslutningen). Også i FCM-tiden endte han på kant med ledelsen i klubben. David Nielsen var derimod (i hvert fald udadtil) loyal lige fra dag 1 til dagen, hvor det blev til et farvel. Han virkede til at acceptere, at i moderne fodboldklubber er der mange roller, og cheftræneren bliver nødt til at kende sin plads i systemet. I en klub som AGF kommer han ikke til at kunne sætte sit helt eget team, og han kan ikke få alle de spillere, han eventuelt måtte pege på. Sådan er gamet jo. Og uanset holdningen til moderne fodbold, så står træneren til regnskab for en direktør, der står til regnskab for en bestyrelse.

DNs accept gav i lang periode meget færre gnidninger, og det kom helt sikkert AGF til gode, også sportsligt. Som på enhver anden arbejdsplads gør det sikkert også DN mere attraktiv at ansætte (også nu), at han ikke trækker en stribe af konflikter efter sig.

Men Tøfting peger vel (måske nærmest ved et uheld) også på, at David Nielsen engang imellem måske skal slå mere i bordet. Nogen gange kan en konflikt jo bane vejen for en fælles enighed om retningen, mens 'vi enes om at være uenige' i praksis bliver retningsløst.

Nå, konklusionen: Jeg tror, at det er vigtigt, at en kommende cheftræner lærer af David Nielsen, når det gælder at håndtere JN og bestyrelsen. Det er ikke så nemt, som det lyder. Jeg tror også, at DN skal lære, om han ikke alligevel af og til bør tage kampen lidt mere direkte. Det vil komme ham til gavn i den videre trænerkarriere, som det er umuligt ikke at ønske alt muligt held med.
 
SteenA

Well-known member
Det interessante ved Tøftings artikel er, at den går imod én af David Nielsens absolut største styrker i AGF-tiden: Evnen til at 'lede opad'.
Fin observation.

Og uanset holdningen til moderne fodbold, så står træneren til regnskab for en direktør, der står til regnskab for en bestyrelse.
Helt præcist i forhold til AGFs organisation siden 2014, så står træneren til regnskab for en sportschef, som står til regnskab for en direktør, som står til regnskab for en bestyrelse.

Men som vi også kunne se i dokumentaren om AGF, der blev sendt for et par år siden, så er forholdet mellem de enkelte jo meget lidt formelt og man taler sammen på tværs og beslutter ting i fællesskab. Ganske enkelt også nødvendigt i den her type virksomhed. Selvom træneren formelt er 4. led i beslutningsprocessen, så står han jo med et enormt og meget eksponeret ansvar. Sådan er det jo ikke normalt i en virksomhed som jonglerer med et årligt budget på over 100 mio. Og alle er helt afhængige af hinanden her i forhold til at det bliver en succes.
 
Stone Cold

Well-known member
David får næppe svært ved at finde et nyt job. Han var firmaets mand til og med det sidste, og selv efter opsigelsen var officiel, havde han - udadtil i hvert fald - et helt entydigt fokus på, at AGFs fremtid skulle være lys og succesfuld.
At han ikke har slået i bordet, tvivler jeg stærkt på. Han sagde på et tidspunkt, at ham og JN til tider skændtes så det bragede, så jeg tror egentlig, der er blevet debatteret grundigt. Jeg tror også bare, at når beslutningen er taget, så er David voksen nok til, at han accepterer beslutningen og efterlever den 100%.
Jeg køber slet, slet ikke historien om internt fnidder som en årsag til de dårlige resultater. Jeg tror bestemt, der har været uenighed, men jeg tror ikke det kan nå op på et niveau af uenighed, hvor det har nogen som helst indflydelse på samarbejdet eller de sportslige resultater.
David var selv ude og sige, efter bronzesæsonen, at vi skulle blive bedre til at være spilstyrende, fordi kontrabold ikke ville bære os langt nok fremadrettet. Ved pressemødet indrømmede han så, at han ikke var fleksibel nok i hovedet, til rent faktisk at implementere en sådan spillestil, og det forklarer jo i hvert fald delvist de sidste 18 måneders sportslige ubehag. Derfor tror jeg faktisk at David godt kunne se, at det var bydende nødvendigt for AGF at blive mere spilstyrende, og han ønskede også at udføre det. Han evnede det ikke, og det var han længe om at indrømme overfor sig selv. Sådan er det jo, når man er glad for at være et sted; så kan det være svært at indrømme, at man ikke længere er det rette match. Sådan tror jeg egentlig også SIB og JN har haft det.

Jeg tror bestemt, der har været gnidninger, navnligt her i foråret. Jeg tror bare slet ikke det er problemet. Problemet var - som jeg ser det - at David ikke kunne få sig selv til at gå all-in på den ønskede spillestil. Den stillede simpelthen spørgsmål og krav til David, som han ikke kunne besvare.
 
Stig AKA Frank Heskjær

Well-known member

TK og Grønbæk udtaget til U21-kampene.
Æv at Hausner er røget ud. Men det er jo ikke en specielt god periode for ham pt. Men TK har jo ligefrem erstattet Hausner i truppen.

Frygter det ender med, at han sælges fordi han skal "prøve noget nyt", og jo røg på bænken her til sidst (udover FCN-kampen). Han var meget tydelig omkring, at han ikke ville skifte til udlandet og sidde på bænken. Så det vil han jo sikkert heller ikke her. Hausners fald i værdi opvejes så til dels af TKs forøgede værdi, og vi bør overveje et salg til en pris, som vi ikke ville have accepteret for 1 eller 2 år siden.
 
Martinstranger

Administrator
SIB er meget interessant.

Der er en tese om han generelt bare er en træls type der ikke passer ind. Det er svært at vurdere udefra, men hvis det er tilfældet er det stadig ikke forklaring på Davids problemer, det er en selvstændig historie.

Det er jo den Tøfting fremsatte i sin artikel og som jeg til dels abonnerede på en overgang, men ikke længere.

Det var spekulationer om hvad der gik galt i relationen, om noget.

Beklager men jeg må overse det - kan ikke finde stedet, hvor der står SIB er en træls type som ikke passer ind.

Der er et par bemærkninger omkring "likeable" i forhold til DN og SIB fremadrettet skal stå på mål for udviklingen. Det er vel også fair, hvis vi nærmer os 3-4 transfervinduer selvom man kan argumentere for vi spildte et i vinters. Mhs. til "Likeable" står klubben formentlig overfor en udfordring men det afhænger af hvem der kommer ind som træner - det kan jo være der kommer en som kan tage den opgave på hans kappe.

Tilbage står AGF med Stig Inge Bjørnebye, der er noget sværere at holde af …

Hans måde at træde frem i rampelyset på hverken vinder eller favner fansene, og jeg synes, AGF har gjort nordmanden en bjørnetjeneste med klubbens kommunikationsarbejde!

Ja, både han og David sagde i medierne, at der ikke var nogen gnidninger mellem dem. Jeg har ikke mødt én person endnu, der har troet på et ord af det … Jeg gør heller ikke!

NU STÅR AGF med en kæmpe udfordring med at gøre Stig Inge Bjørnebye ’likeable’, og han er bagud på point. Næste gang tingene går skævt i AGF, peger pilen på ham!
 
Mengsen

Active member
Jeg oversætter Tøffe lidt, men det er den essens jeg får ud af det.

Stig kom ind som 2. Valg. Han gjorde ikke meget væsen af sig indtil han i sommers købte dyrt og underligt ind - tvivlsom kvalitet og dårligt fit til trænerens spillestil.

I løbet af efteråret fornemmer man ikke den store samklang mellem David og SIB - men heller ikke rigeligt uenighed.

Så var der vinteren, hvor Dokken kom ind. Allerede dengang var det diskuteret at der ikke var Davids valg og det virkede som om SIB var en modstander til David.

Det kulminerede med Jon, der virkede som SIB der ville hævde sig på trænerens bekostning.

Jeg var selv med et godt stykke af ovenstående rejse og så SIB som en del af problemet (men jeg havde også David som færdig i lang tid - nogen kan måske huske mig som klar på at skifte både SIB og David).

Pt tænker jeg mest at SIB kiksede sommerens vindue, men ellers at han forsøgte at få David ud før - men det sidste er gætværk. Jeg er heller ikke vild med beslutningen om Jon.
 
T-Knogle

Well-known member
Pt tænker jeg mest at SIB kiksede sommerens vindue, men ellers at han forsøgte at få David ud før - men det sidste er gætværk. Jeg er heller ikke vild med beslutningen om Jon.
..og så har han en tilbøjelighed til at hente gamle Arsenal koryfæer med Bendtner til Rosenborg og Wilshire til AGF… Det er nok min største bekymring, at han ikke har truppens mentale og sociale sammensætning inde under huden. Men jeg mener han skal have en chance - han har trods alt kun været i klubben i et år, og mon ikke han i den tid har lært meget fra folkene omkring ham - så han rammer plet i sommervinduet - ellers kan tålmodigheden hurtigt blive opbrugt.
 
?stblokken

Well-known member
..og så har han en tilbøjelighed til at hente gamle Arsenal koryfæer med Bendtner til Rosenborg og Wilshire til AGF…
Hvis vi antager prisen var nogenlunde hæderlig og at hans personlighed og udskejelser ikke var gift på holdet, så var Bendtner en success i Rosenborg de første par sæsoner. Give or take.

Wilsheres optræden i vores gode klub viste en spiller der kunne disciplinen "sætte en mand og slå en aflevering" mere naturligt end nogen anden i truppen. Havde ikke hurtigheden eller defensiv stål som andre har. Men han var upåagtet og cool og det ærger mig at vi ikke fik ham at se på et hold der blomsterede lidt og fik lov at fejre nogle triumfer. Eller bare en.
 
Martinstranger

Administrator
Jeg oversætter Tøffe lidt, men det er den essens jeg får ud af det.
Oversætter lidt........ Der står intet i den stil i den artikel.

Du kan da ikke angive at der går en tese om han er en træls type generelt og så er der ingen der har skrevet det.
Skriv dog det er din egen holdning og lad være med at give andre skylden, for den måde du ønsker at "svine manden til".
 
Dine ulæste indlæg

Top