New posts
  • Synes du ikke der er nok debat om AGF på sitet, udover vores kamptråde?

    Opret en profil eller log ind med eksisterende bruger, så kan du tilgå den generelle debat om AGF og om stadionbyggeriet. Dette inkluderer også vores store transfertråde.

Cheftræner posten

Cheftræner posten
Selvom det primært omhandlet Vallys, så er der alligevel lidt reference til AGF:

- I er i jeres gode ret til at spekulere, men det kommer jeg ikke til at deltage i. Jeg kommer heller ikke til at kommentere, om jeg har haft nogle snakke med nogen fra Aarhus, tilføjer Kent Nielsen med et smil på læben.
Læs Vallys åben for FCK-skifte: Jeg er fra Østerbro
https://bold.dk/short/FXqN1653255237034.png
 
Kent Nielsen vil ikke udtale sig om hvor vidt han har været i dialog med AGF, men siger at han bor i Aarhus, og ligesom sine spillere, også har ambitioner om at komme til en større destination.

Jeg tænker at KN ville være i stand til at navigere i klubkultur, direktørens luner og sportschefens manglende erfaring med superligaen. Hvis man har talt med ham, kunne det endda være at nogle af transfer kr. skulle bruges på at hente et par af hans bærende spillere i Silkeborg, så han får et optimalt afsæt for succes.

 
Kent Nielsen vil ikke udtale sig om hvor vidt han har været i dialog med AGF, men siger at han bor i Aarhus, og ligesom sine spillere, også har ambitioner om at komme til en større destination.

Jeg tænker at KN ville være i stand til at navigere i klubkultur, direktørens luner og sportschefens manglende erfaring med superligaen. Hvis man har talt med ham, kunne det endda være at nogle af transfer kr. skulle bruges på at hente et par af hans bærende spillere i Silkeborg, så han får et optimalt afsæt for succes.

Så er der bare lige det om KN får arbejdsro og tid til at få tingene op at stå….
 
KN eller Niels Frederiksen er mine favoritter til posten. Rutine og indhold frem for proces eller “let’s fucking go”-gejl.
Jeg kunne godt lide David, men vi så alle hvad der sker, når man er gennemskuet og ikke evner at justere.
 
Kent Nielsen vil ikke udtale sig om hvor vidt han har været i dialog med AGF ...


Der er to måder at sige "ingen kommentarer" på.

Den ene er:

- Ingen kommentarer!

Den anden er:

... Kent Nielsen har også været sat i forbindelse med det ledige trænersæde i AGF, men den snak ønsker han ikke at deltage i.

- Lige så vel som alle spillere, så er jeg også hængt op på en kontrakt. Men der kan sagtens også komme et godt tilbud, og som jeg har sagt flere gange, så er der jo Manchester City.

- Hvis du spørger alle Silkeborg-spillerne, så har jeg en forventning om, at de siger, at hvis muligheden var der, så kunne de godt tænke sig at komme et andet sted hen. Sådan har jeg det også som træner.

- Vi er alle sammen ambitiøse, og så tænker man sådan. Men der er ingen tvivl om, at Silkeborg er et fedt sted at være, og det er fedt at være med til det her, og det passer mig rigtig godt. Men man skal aldrig sige aldrig.

Skal det være en udenlandsk klub?

- Nu prøver du at lokke mig ud i noget, men jeg bor også tæt på Aarhus, kan jeg sige. Alle de her spekulationer, dem kommer jeg ikke til at deltage i. Jeg kommer heller ikke til at skuffe jer, for I er i jeres gode ret til at spekulere, så det kommer jeg ikke til.

Så du har ikke snakket med nogen fra AGF?

- Det kommer jeg heller ikke til at kommentere, fortæller Kent Nielsen efter søndagens kamp mod Brøndby.
 
Seneste nyt om Priske:

Bygger på denne +artikel fra Ekstrabladet: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbo...aesidenten-ud-to-gange-paa-et-kvarter/9266991

Han havde kontrakt et år endnu og har derfor 6 mio til gode. Lyder ikke som noget vi kan/skal matche.

Avisen skriver videre, at Priske skulle have rigeligt med muligheder for at fortsætte sin trænerkarriere i Belgien eller Holland, og at AGF's drøm om at lande en aftale med den danske træner derfor synes stort set umulige.
 
Feltet snævres ind, og det bliver efterhånden nemmere at overskue, hvem den nye træner bliver. Jeg er overrasket over, hvis vi ikke allerede før afskedsaftalen med David havde en stort set underskrevet aftale klar med afløseren, men noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet. Hvis vi stadig undersøger mulighederne og nærmer os forhandlingsstadiet, hvordan ser feltet så ud her 2-3 uger før, aftalen skal være på plads?

Er det her en realistisk rangordning af kandidaterne?
  1. Kent Nielsen (fordi vi prioriterer en dansk træner, og fordi han har nylig succes med boldbesiddende spil)
  2. Thomas Thomasberg (dansk, haft kontinuerlig succes i Randers)
  3. Jesper Sørensen (dansk, tidligere AGF'er, erfaring med DBU-spillestil som vi gerne vil nærme os)
  4. Poya Asbaghi (ikke dansk, rygtet har dog været ude længe, og der har formentlig været kontakt tidligt i processen)
  5. Ruben Selles (ikke dansk, og så trækker det ned, at han ikke har erfaring som cheftræner)
  6. Ole Tobiasen (dansk, har haft succes med Heerenveen, spørgsmålet er om det har tiltrukket interesse i Holland)
  7. Brian Riemer (dansk, har lang kontrakt i Brentford, hvilket nok trækker ned)
De her kandidater er muligvis ude af ligningen:
  • Brian Priske (vil blive i udlandet, og er formentlig for dyr)
  • Mike Tullberg (ifølge Rasmus Monnerup urealistisk, da han har kurs mod et meget større job pga. sin succes i Dortmund)
  • Jon Dahl Tommasen (formentlig for dyr, formentlig ikke interesseret i superligaen)
  • Christian Poulsen (prioriterer formentlig VM-slutrunden over et superligajob her og nu)
 
Har man i øvrigt set nogle andre eksempler i dansk fodbold på en toptræner, der vender tilbage til en klub, han var træner for 22 år tidligere? Det lugter lidt af en rekord, men det er desværre ikke noget, jeg har haft lejlighed til at dykke dybt ned i ;)

På min personlige favoritliste ligger Asbaghi nok en anelse foran Jesper Sørensen, mens Kent Nielsen langsomt begynder at røre på sig nede omkring en tredjeplads. Jeg har svært ved at se nogle kandidater opfylde kriteriet om at fortsætte stilen med hårdt arbejde og aggressivt pres (måske er Asbaghi den i feltet der er tættest?) kombineret med en mere boldbesiddende stil, men mit kendskab til mange af kandidaterne er også begrænset. Og hvis ikke vi kan få sådan en type (jeg gætter på Tullberg kunne være sådan en), så bliver min prioritet at få en yngre træner med nye ideer, som vi ikke har set udfoldet i superligaen endnu.

Det ville klæde os som klub at tænke i de baner, selvom risikoen for fiasko øges. Altid at hente den seneste succes fra ligaen er ikke særlig nytænkende eller inspirerende. Vi skal også turde at være klubben, der skubber en anelse til grænserne indimellem, så andre skal kigge i vores retning. Danish for progress, som man jo siger.
 
Har man i øvrigt set nogle andre eksempler i dansk fodbold på en toptræner, der vender tilbage til en klub, han var træner for 22 år tidligere? Det lugter lidt af en rekord, men det er desværre ikke noget, jeg har haft lejlighed til at dykke dybt ned i ;)
Nej, det må siges at være ret usædvanligt. Der er enkelte som stort set har været i samme klub i så mange år, med skiftende jobs, herunder cheftræner i kortere og mindre perioder, som Poul Erik Andreasen i AaB, Tom Køhlert/Ebbe Skovdal i Brøndby, Ole Fritsen i Vejle, Ove Pedersen i "FCM" og Ove Christensen i Viborg.
 
Jeg har Kent og Thomasberg øverst på min liste. Der er behov for noget andet end den intensitet. Hvis Bo Henriksen blev fyret, ville jeg også gerne undgå ham i AGF - selvom han er en type som David.

Efter nogle år med Kent eller Thomasberg trænger man givet til noget mere avantgarde, men ikke efter kaosbold.
 
Jeg håber ved Gud ikke vi henter Thomasberg.
Og tror i øvrigt ikke SIF "trænger til noget mere aventgarde" nu her, men er fint tilfreds med det bold de spiller :D

Thomasberg har også fået Randers til at spille bedre, også langs jorden, og ikke kun hans klassiske stil. Men ih hvor har jeg det bare svært ved ham sådan ift personligheden.
 
Jeg har ikke rigtigt nogen holdning til ham, men det undrer mig, at Jacob Neestrup ikke nævnes i spekulationen. Han havde succes som cheftræner i Viborg, og de fleste FCK'ere synes at se ham højere oppe i hierarkiet end Selles. Hvis det ikke er konkrete rygter, men bare 'hvilke danskere kan man komme i tanke om', så er han vel mindst lige så oplagt som mange andre.

Derudover har (havde?) Readington vel også et CV, der burde kunne bringe ham i spil. Jeg har ikke helt luret den interne dynamik i trænerteamet det forgangne år (en succes har det jo ikke været), men med en frisk start, et fornyet ansvar, og med visse andre vigtige britiske links i klubben, kan den mulighed vel heller ikke helt afvises.
 
  • Like
Reactions: fsc
Steffen Dam opsummerer i Mediano alle grundene til, at man ikke skal vælge Kent Nielsen:

- man har ikke en trup, der er egnet til Kent-bold
- man har ikke en klub, der kan være tålmodig ifht den laaange indkøring, Kent-bold kræver
- SIF spiller på kunstgræs, der er perfekt til Kent-bold. Kent-bold egner sig dårligere til tunge græsbaner i oktober, november, december, februar etc.
 
Steffen Dam opsummerer i Mediano alle grundene til, at man ikke skal vælge Kent Nielsen:

- man har ikke en trup, der er egnet til Kent-bold
- man har ikke en klub, der kan være tålmodig ifht den laaange indkøring, Kent-bold kræver
- SIF spiller på kunstgræs, der er perfekt til Kent-bold. Kent-bold egner sig dårligere til tunge græsbaner i oktober, november, december, februar etc.

Vi har en hybridbane, så argumentet med tunge græsbaner køber jeg ikke helt. Jeg er med på, at SIFs hjemmebane har hjulpet SIF, således som FCNs har hjulpet dem dog. Men vores bane er jo bare en af ligaens bedste, så det bør ikke stoppe valget i hvert fald.

Den lange indkøring som Kent ville skulle bruge afhænger rigtig nok af, hvem vi har i truppen. På den front har vi stor udskiftning nu her, og så nogle typer fra sidste sommer, som vel passer ok til ham (Kurmi, Anderson, Kahl, Bisseck)?
 
Kents lange indkøring skyldes nok i højere grad, at han stort set ikke har et transferbudget i Silkeborg og derfor har skulle finde billige/gratis spillere og så bygge dem op og udvikle dem samtidig med at bestyrelsen sælger enhver spiller der er bud på. Deres foregående sæson i Superligaen var jo en joke rent transfermæssigt. I AGF vil han i meget højere grad kunne hente spillere, der ikke skal bruge 2 sæsoner på at bliver klar.
 
Kents lange indkøring skyldes nok i højere grad, at han stort set ikke har et transferbudget i Silkeborg og derfor har skulle finde billige/gratis spillere og så bygge dem op og udvikle dem samtidig med at bestyrelsen sælger enhver spiller der er bud på. Deres foregående sæson i Superligaen var jo en joke rent transfermæssigt. I AGF vil han i meget højere grad kunne hente spillere, der ikke skal bruge 2 sæsoner på at bliver klar.

Det er der helt sikkert noget om. Og man tænker på, hvorvidt der ikke nok skal være nogle i truppen allerede som en Kent ville mene der kunne arbejdes med.

Derudover så har man bare ved at finde sådan en gruppe, og give dem 2 år sammen før der skal peakes, givet dem en mulighed for at få mere ud af mindre ved at give dem god tid. Spillere der bliver en sammentømret gruppe, som også socialt får bygget noget specielt op. Som jeg ser det var det lidt det samme med gruppen omkring PM, Amini, Højer, Blume, Ankersen, Tingager og co.

Nu må vi så se hvem træneren bliver, og om der kan skabes noget godt sammenhold omkring den nye gruppe.
 
Top