Nyheder
AGF-Forum

This is a sample guest message. Register a free account today to become a member! Once signed in, you'll be able to participate on this site by adding your own topics and posts, as well as connect with other members through your own private inbox!

Den store økonomitråd

Dichio

Well-known member
Lige mine ord sagt af FCM-sportschef.

Indlægget kunne også høre til i talentudvikling osv - men synes faktisk det er har allerhøjeste sigte både ift at præstere sportsligt og økonomisk. Og de to ting hænger sammen. Oven i får man så branding og stærk identitet med egne talenter.


Vi kan bare kigge på vores egen trup med med vores bedste Hausner og Albert, som vi aldrig ville kunne købe fra anden superliga klub - de ville ende i udlandet eller fck-fcm måske.
Stage ser vi heller ikke lige igen foreløbig. Så med at nyde dem når de er her, hvor de giver både sportsligt og økonomisk afkast.

Derfor skal vi også satse benhårdt på at være nr 1-5 på talentdelen.

Talentudvikling stopper ikke ved U19, men også U23, at spotte uforløste talenter og føre dem frem som kamil, jon, bundu, yann, zach, højer osv

Plus naturligvis slå til og købe også som fx Eric og MA - dog noget dyrere.
 

Dichio

Well-known member
Landskampspauser har fanden skabt ;-)

Jeg er så meget tilhænger af slutrunder og droppe al det mellem pjat kampe, men ved godt der er mange forskellige holdninger til det.
 

Stig AKA Frank Heskjær

Well-known member

Lad os nu liiiige se om ikke det bare handler om, at BIF har solgt ud, og "genstarter" deres økonomi ift at skulle lukke de sidste huller fra Troels Bech/Zorninger, som var den sidste dråbe ift at hente for dyrt uden at kunne sælge nok. CV blev hentet ind, og nærmest alle er ude nu, og så er det sidste hul vist nok lukket med salget af Lindstrøm.

Nu kan de så bygge på, og ligger ca. i samme niveau som os.

Tipsbladet gætter i indslaget på, at AGF ikke havde et "one off" med det overståede vindue her i øvrigt.
Det tror jeg nu ikke er helt sandt. Eller dvs jeg tror vi holder det samlede niveau ift den samlede pose, men transferdelen kommer sgu nok ikke til at hede 37 mio ind hvert år.. Så skal man i hvert fald sige "ja tak" næste gang en klub vil købe en af vores spillere for 25 mio.

Vi håber der ligges kontinuerligt på (selvom der kan være udsving), og at balancen holdes.
KURS: Toppen!
 

Dichio

Well-known member
Ja man kan jo sige det ikke er så længe siden FCM var nogenlunde tæt på det lønniveau som AGF er på pt, og kan AGF nå op på ca 93 mio som ikke er urealistisk over nogle år, så kan vi også med EL-CL-deltagelse samt store tranfersalg tage sådanne spring.

Heldigvis viste FCM også at de med et mindre budget kunne snyde FCK flere gange - og Bif snød begge med et lille budget som vores sidste år. I 2014 vandt AaB the double med lønbudget på 28 mio.

Det viser at hvis pengene bruges rigtigt og alt klapper, kan man godt komme til tops et enkelt år som AaB og Bif.
Men af FCM vandt flere gange med mindre budget end FCK er ekstra interessant.
 

Winther

Administrator
Det understreger bare at selvom vi øger budgettet ganske pænt i øjeblikket bliver afstanden op til toppen stadig større. På et eller andet tidspunkt skal der virkelig rykkes på budgetterne og det er spørgsmålet om det er nok med et nyt stadion eller om der stadig skal penge til udefra. Vi skal dog også bare have gang i fx nogle væsentligt større spillersalg så vi kan begynde at lægge noget derfra oveni. I forhold til vores økonomi er 10 mio fra spillersalg jo en stor forøgelse. Og så vil det selvfølgelig også hjælpe med noget europæisk gruppespil som et større spillerbudget øger sandsynligheden for, så det hele er selvforstærkende.

Vi ligger stadig meget tæt med de nærmeste konkurrenter, men det er alligevel en betydelig ændring hvis vi ligger 10-20% foran fremfor 10-20% efter en anden klub. Selvom det måske stadig hurtigt kan udlignes af et par skader eller om man lige rammer rigtigt med en transfer, betyder det jo en del om det er en selv eller de andre som skal være “heldige.” Og hvis den anden klub er tæt på fordi de budgetterer med store spillersalg og alligevel kører med underskud er der mulighed for at lave det næste ryk hvor afstanden for alvor øges.

Vi skal have indhentet Brøndby, der, selvom historien hurtigt bliver at de vandt guld på et minimalt budget, altså stadig er ganske meget foran. Jeg synes det er interessant at de ikke har investeret så meget i sommerens transfervindue og jeg er ikke overbevist om at de nu bare skal til at lægge en masse på igen trods store indtægter fra europæiske kampe. Måske redder det dem i højere grad bare så de kan køre videre lidt længere. Får de sportslige problemer og dermed problemer med at gentage de indtægter skal de måske være glade for at kunne fortsætte på nuværende niveau. Hvis Jan Bech ikke står klar med en masse millioner mere, holder de måske lidt på pengene for ikke straks at komme i økonomiske vanskeligheder igen. Det er lidt svært at vide, men vi skal op og være treer i økonomi foran BIF og FCN.
 

Nizzleroy

Well-known member
Det er vildt som Fcm øger lønbudgettet - de smed lige kr. 40 mio. yderligere

Det viser ihvertfald hvor hurtigt man kan skabe et tophold med god ledelse og penge i ryggen fra en ejer der rent faktisk forstår fodbold. De har fandeme gjort det godt på Heden, og de har formentlig også været hjulpet godt på vej af et velvilligt politisk bagland i Herning. Gad vide om Jacob Nielsen kunne have drevet det så vidt, hvis Benham havde købt sig ind i AGF i stedet, eller om der simpelthen er for mange forhindringer i forhold til FCM.
 

SteenA

Well-known member
Vi skal dog også bare have gang i fx nogle væsentligt større spillersalg så vi kan begynde at lægge noget derfra oveni.
Jeg tror også at vi har sendt et signal om, at vi er flyttet til en anden kategori med købene af Kahl og Anderson. Det er ikke bare Stage- og Bundu-salgene, som gør det. Der er ingen klubber der nu tror at de kan hente Grønbæk eller Hausner for under 10 mio.
 

anra

Active member
Nu skal man huske at der også kan være inkluderet udløsning af nogle bonusordninger i forbindelse med lønhoppet, men de har helt sikkert skruet op. Jeg tror de knækker nakken når modgangen kommer, men jeg har før taget fejl 😀
 

Dichio

Well-known member
FCM viser endnu en gang sådan lidt konkret de kan drille fck -på trods af det burde være umuligt via en mark i Ikast at drille en rigere klub på en platform i hovedstaden.

Må give blod på tanden i AGF

 

Winther

Administrator
Jeg tror også at vi har sendt et signal om, at vi er flyttet til en anden kategori med købene af Kahl og Anderson. Det er ikke bare Stage- og Bundu-salgene, som gør det. Der er ingen klubber der nu tror at de kan hente Grønbæk eller Hausner for under 10 mio.
Ja, det er både køb og salg og den generelle opfattelse af klubbens økonomi der giver et bedre udgangspunkt for forhandlingerne. Så skal vi ikke først grine af den belgiske bundklub der har set hvad klubbens største salg har været og konstateret at man kan hente profilerne billigt. En Anderson der er købt for 2 mio € kommer man ikke lige og byder 1 mio € for. Spillerne bliver også mere værd af at spille i toppen og det er altsammen en selvforstærkende udvikling vi forhåbentlig er kommet ind i trods sportslige problemer denne sæson. Vi må så også erkende at mens vi har taget et skridt eller to op har andre gjort det samme så vi er stadig en del år bagud - men efter i mange år i bedste fald at have stået i stampe giver det trods alt mulighed for på et tidspunkt at komme tættere på.
 

Winther

Administrator
FCM viser endnu en gang sådan lidt konkret de kan drille fck -på trods af det burde være umuligt via en mark i Ikast at drille en rigere klub på en platform i hovedstaden.

Må give blod på tanden i AGF

Det er lidt svært at vide hvor stort et talent han er og hvad der har lokket ham, men den blod på tanden kan også komme fra egen læbe når man konstaterer hvor langt man stadig er fra at investere de samme midler og dermed risikerer at miste egne talenter. Selvom der er noget ved Århus og AGF der vil trække, skal det også sammenlignes med at andre kan have flere penge, flere store talenter at spille med og hvilke kampe man kan komme til at spille hvis man slår igennem. Vi står også her bedre nu end for få år siden, men samtidig også stadig i en situation hvor vi nok har meget at indhente. Men det er naturligvis rigtigt at man skal have den blod på tanden der gIver ambitioner om at være i toppen på det område. Det tager tid men jeg tror man er bevidste om hvad der skal til og jeg tror også snart vi begynder at se os fiske lidt talenter rundt omkring.
 

andrewdk

Well-known member
Det er lidt svært at vide hvor stort et talent han er og hvad der har lokket ham, men den blod på tanden kan også komme fra egen læbe når man konstaterer hvor langt man stadig er fra at investere de samme midler og dermed risikerer at miste egne talenter.

Jeg er jo flyttet herover fra København, så det er fedt nu at have en aftale.

Hvis han er citeret korrekt, så lyder det mest som om at han allerede havde besluttet sig for at flytte til det jyske (eller formentlig forældrene har besluttet)
Så jeg sidder egentlig også mere med fornemmelsen af at FCM har snuppet et talent for næsen af os end fra FCK.
Jeg håber i hvert fald ikke at forældrene er flyttet fordi de har fået job i Aarhus.
 

Dichio

Well-known member
Jeg er jo flyttet herover fra København, så det er fedt nu at have en aftale.

Hvis han er citeret korrekt, så lyder det mest som om at han allerede havde besluttet sig for at flytte til det jyske (eller formentlig forældrene har besluttet)
Så jeg sidder egentlig også mere med fornemmelsen af at FCM har snuppet et talent for næsen af os end fra FCK.
Jeg håber i hvert fald ikke at forældrene er flyttet fordi de har fået job i Aarhus.
Hmmm ja det kan være. Men vi er vel også kun ca. 5 vælger ift talenter i dag og 3-4. vælger til alm spillere.
 
Top