Nyheder

Hvilken fodboldregel skal ændres?

Hvilken fodboldregel skal ændres?

  • Straffespark - bør blive eksekveret på samme måde som ved straffesparkskonkurrence

    Votes: 1 5,6%
  • Gule kort - flere gule kort før man får rødt.

    Votes: 1 5,6%
  • Tidsstop - som fx i håndbold, at tiden stopper når bolden er ude af spil.

    Votes: 4 22,2%
  • Bevare de fem udskiftninger

    Votes: 9 50,0%
  • Ingen af ovenstående

    Votes: 3 16,7%

  • Total voters
    18

Fribs

Member
Oprettet
3 Marts 2021
Beskeder
49
Point
8
Placering
Århus
Hvis vi ser bort fra VAR, hvilken fodboldregel ville I så helst ændre, hvis I kunne vælge én?
Kom gerne med uddybende svar, så vi kan diskutere lidt frem og tilbage :)
 

Alsgaard

Administrator
Sidefrivillig
Oprettet
15 Januar 2019
Beskeder
451
Point
63
Webside
agf-forum.dk
Bevare de fem udskiftninger.

Det kan give nogle mere intense kampe, fordi man kan sætte to ekstra og friske mand ind.

Edit: Altså ikke to ekstra mand, så man er 13 mod 11 :p
 
Senest redigeret:

Martinstranger

Administrator
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
2.382
Point
83
Et gult kort skal give 10 eller 15 minutter ude. Det vil give større værdi til et gult kort i den aktuelle kamp og ikke først i de kommende. Det vil også give spillerne mere respekt for det første gule kort, da man ikke kan tage det "omkostningsfrit".

5 udskiftninger ser ud til at fungere.

Ville meget gerne have mere spilletid, fremfor al den tidsudtrækning men er i tvivl om løsningen.
 

Stig AKA Frank Heskjær

Well-known member
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
5.300
Point
113
Et gult kort skal give 10 eller 15 minutter ude. Det vil give større værdi til et gult kort i den aktuelle kamp og ikke først i de kommende. Det vil også give spillerne mere respekt for det første gule kort, da man ikke kan tage det "omkostningsfrit".
Jeg ser det bare blive komplet ødelæggende for kampene når spillere får gule kort for næsten ingenting og skal sidde ude i samme tidsrum som en der har flæsket en spiller.

Og som et hold der får mange "hårde" gule kort, så synes jeg det er en ekstra dårlig idé, hehe :D
 

Kaptajn P

Member
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
88
Point
18
Hands!!!!!!!! Jeg HADER hands i nuværende form! Mængden af latterlige straffespark ødelægger virkelig meget for mig. Se det til OB i går ved 1-0? Efter bogen, men hvad fanden er det for en måde at indkassere et mål? Ingen proportionalitet mellem forseelse og straf.

Og jeg er stadig rasende over 3-3 i Parken.
 

Stig AKA Frank Heskjær

Well-known member
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
5.300
Point
113
Hands!!!!!!!! Jeg HADER hands i nuværende form! Mængden af latterlige straffespark ødelægger virkelig meget for mig.
Hands vil jeg vente med at gøre mere ved end det der allerede er aftalt af ændringer for til næste sæson, selvom jeg er rygende enig..
Og jeg tror ikke helt de får det hele fikset til sommer.

Og jeg er ikke sikker på den i Parken etc bliver fikset af det der ændres til sommer. Men jeg håber at der kommer gang i processen med de ændringer. Så bliver det mere tydeligt med de andre ændringer der skal til.
 

Dichio

Well-known member
Oprettet
22 Juni 2019
Beskeder
3.973
Point
83
hehe sikke en tråd på en dag hvor bægret for mig blev så fyldt at jeg skrev til DBUs dommerudvalg og besluttede mig for at jeg droppe al den irritation over både de tossede og nogen gange de forældede regler (og komme af med det til fodbold-myndighederne)

Fedt de tog det seriøst og skrev et lang brev tilbage og de synes om ideerne og tager dem med til FIFA. Havde jeg ikke troet. Men næsten umuligt at få noget ændret der som de skrev, men mirakler er set før.

Synes der har været så mange fine ændringer som tilbagelægningen der ikke må laves længere og 5 udskiftere er guld - også for at flere unge får lidt spilletid og færre skader. Så kan Fischer også skiftes ud når det gør lidt ondt.

Gule kort
Nr1 hos mig er et opgør med de gule kort og mellemregningerne i dommerens hoved - af frygt for at smide nogen ud. (Iøvrigt kunne man også give straffe istedet for gult så straffen kommer prompte til det hold der blev snydt - også for en friløber uden for feltet).

Hands
Men hold op der er meget at tage fat på. Hands bliver heldigvis lavet om nu.

Husker ikke hvem der kom med den geniale regel at man i stedet, at sige frispark når det ikke er oplagt målchance og kun straffe når det er.

Ingen røv i ryggen
AA får også en røv i ryggen, hvor han rammer træværket. Ikke Jordens største, men dog poentielt straffe som Alberts. Jeg er sikker på Fischer ville søge om invalide pension hvis han blev ramt af en røv.
https://www.superliga.dk/kamp/2020-2021/april/agf-fc-kobenhavn
 

andrewdk

Active member
Oprettet
14 Februar 2019
Beskeder
521
Point
43
Ingen af overstående - jeg er dog også ret konservativ når det kommer til min fodbold.

Jeg medgiver at de fem udskiftninger i kampene umiddelbart har virket positivt, men i længden vil det primært tilgodese de økonomisk største klubber, der har råd til at have en bænk af spillere på topniveau.

I Superligaen er FCMs bænk er eksempelvis ret voldsom for tiden - og det er ikke specielt fedt at de kan lave fem udskiftninger af pivfriske spillere, der har samme niveau som de fem de skifter ud.
 

Stig Skov

Member
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
93
Point
18
Færre straffespark. Det er blevet alt for afgørende og gives i alt for ikke-afgørende situationer. Mit forslag er indirekte frispark ved fx uforsætligt hands, benspænd, hvor spilleren er på vej væk fra mål / er helt ude i siden af feltet og lignende tilfælde, hvor der vitterligt ikke er grund til at veksle noget ufarligt til spillers største chance.

Det ville - i mit hoved - løse en god portion af problemerne hos mig 👍
 

Alsgaard

Administrator
Sidefrivillig
Oprettet
15 Januar 2019
Beskeder
451
Point
63
Webside
agf-forum.dk
Jeg medgiver at de fem udskiftninger i kampene umiddelbart har virket positivt, men i længden vil det primært tilgodese de økonomisk største klubber, der har råd til at have en bænk af spillere på topniveau.
Man kan også bruge de to ekstra udskiftninger til at give unge talenter spilletid :)
 

Fribs

Member
Oprettet
3 Marts 2021
Beskeder
49
Point
8
Placering
Århus
Ville meget gerne have mere spilletid, fremfor al den tidsudtrækning men er i tvivl om løsningen.
Måske kunne løsningen i topfodbold være en ekstern person (ikke dommeren), der styrede tiden. På den måde kan spillet køre flydende uden at spillere og dommere skal være ekstremt omhyggelige med hvorvidt de må sætte spillet i gang eller ej.
 

Fribs

Member
Oprettet
3 Marts 2021
Beskeder
49
Point
8
Placering
Århus
Hands!!!!!!!! Jeg HADER hands i nuværende form! Mængden af latterlige straffespark ødelægger virkelig meget for mig. Se det til OB i går ved 1-0? Efter bogen, men hvad fanden er det for en måde at indkassere et mål? Ingen proportionalitet mellem forseelse og straf.

Og jeg er stadig rasende over 3-3 i Parken.
Jeg havde ikke skrevet den på, da der jo kommer en ændring af reglen til sommer.
Men vi kan vist alle hurtigt blive enige om, at som den er nu er der en elendig regel som, jeg føler vi er ekstra hårdt ramt af i GF.
 

Martinstranger

Administrator
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
2.382
Point
83
Jeg ser det bare blive komplet ødelæggende for kampene når spillere får gule kort for næsten ingenting og skal sidde ude i samme tidsrum som en der har flæsket en spiller.

Og som et hold der får mange "hårde" gule kort, så synes jeg det er en ekstra dårlig idé, hehe :D
Prøver at løfte blikket lidt fra egne interesser og se hvad der vil være bedst for fodbolden ;)

Hvis du flæsker en spiller, så er det vel rødt? Gule kort og 10 minutter i straffeboksen, vil helt sikkert få nogle til at tænke en ekstra gang inden de laver et professionelt frispark eller stopper en mand på vej i frit løb.

Ultimativt bør det give flere mål, hvilket jeg tror spillet kan have gavn af på sigt.
 

Dichio

Well-known member
Oprettet
22 Juni 2019
Beskeder
3.973
Point
83
Vi skal gøre alt for at gøre spillet flydende, fair og passe på spillerne samt højne intensiteten og underholdningen. Det er en svær balancegang når man også godt kan li den fight der fx var i agf-fck, så de skal også have lov til at gå til den - men på fair vis.

Jeg kan godt li' den med at straffen kommer prompte og det hold det går ud over får fordelen - og ikke næste uges modstander der høster fordelen. Fx at gule kort giver udvisning. Personligt synes jeg bare det bedste spil er 11-11, fordi spillet bliver mere låst og taktisk i undertal. Så næsten hellere at grove advarsler, røde kort, prof frispark de bremser kontraer giver frispark uden for feltet eller straffe (uanset hvor på banen det er sket). Men så der er en straf prompte, som også udløser underholdning.

Fx slap Zeca og FCK jo billigt ved lige at kante AA lidt uden for feltet. Det er ærgerligt at den slags kan betale sig. Og det handler ikke om AGF blev snydt her, men om fodboldspillet.

Men det er jo vildt så mange ting der irriterer en fx også det med riv i trøjen, en hånd i brystet eller skub i ryggen osv - skulderskub burde være nok.

Fx havde FCK stor fordel af at AA fik en røv i ryggen og Albert blev skubbet ud over sidelinjen. Problemet er at ville være noget dyrt at fløjte straffe til Albert og give kort fx fordi det var på baglinjen. Var det skete inde i dangerzone var der blevet fløjtet.

Underligt at Per Friman ikke mente der var noget i de to situationer, men havde så travlt med at snakke om den hånd i brystet på Daramy på sidelinjen i et kontraangreb.

Det med den manglende linje - er virkelig også noget der er til stor irritation. Ligesom Vildsæk mod Kamil og Bubbas røde kort - der vel er ens, men dømmes helt forskelligt. Men helt sikkert også svært for dommeren at tage en vurdering på kort tid.

Man sidder nogen gange også med en følelse af at hvis spillerene ikke virkelig smider sig i smerte bliver situationen ikke dømt. Det gør så vi får flere Neymar-Fischer overspil af situationer.

AA koncentrerede sig om få afsluttet og scoreret da han fik en røv i ryggen, og så løb det ud i sandet... og glemt.
 

fsc

Active member
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
536
Point
43
Jeg kunne godt tænke mig, at spillerne fik "afskrevet" et point på deres karantænepointliste, for hver kamp de spiller.

I mod slutningen af sæsonen er der en række ganske fair spillere, der pludseligt kommer i karantænefare, fordi de har fået 3-4 ostemadder over en lang sæson. Der er bare forskel på, om man har optjent 14 point over 30 kampe, og derfor er i risiko for karantæne i sæsonens sidste kamp ved gult, eller om man har optjent 14 point over 3 kampe, fordi man er et svin på banen.
 

Kaptajn P

Member
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
88
Point
18
Så vidt jeg har forstået så er det primært offensive hands der bliver ændret til sommer.

Læste det også i første omgang som om at hvad der er helt almindelig positionering af arme til at balancere med, men i dag bliver tolket som "unaturlig" efter sommer ville blive tilladt, men synes jeg har læst folk der ved mere end mig debunke at der sker revolutioner med defensive hands.

Men gud jeg håber.
 

SteenA

Well-known member
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
3.300
Point
113
Man kan også bruge de to ekstra udskiftninger til at give unge talenter spilletid
Det kunne faktisk være interessant at fortsætte med ordningen, men hvor to af indskiftningerne kun kan være med U-19 spillere. Det kunne give chancen til flere unge, men selvfølgelig også medføre at f.eks. Grønbæk sættes på bænken i stedet for i startopstillingen for at sikre mere fleksibilitet.
Ultimativt bør det give flere mål, hvilket jeg tror spillet kan have gavn af på sigt.
Jeg tror nærmere at 10-minutters udvisninger medfører mere tidsudtrækning og planløst sparkeri. Man kan ikke lave powerplay i fodbold ligesom i ishockey eller håndbold. Udvisninger i fodbold ødelægger som regel flowet i en kamp og de har mest betydning, når et hold skal spille meget længe i undertal.
 

Dichio

Well-known member
Oprettet
22 Juni 2019
Beskeder
3.973
Point
83
Det har du faktisk ret i Steen - jeg synes i stedet man skal kigge på frispark fx 10 meter udenfor feltet eller straffe - kan tildeles uanset hvor på banen forseelsen er begået. Plus som der er nævnt at der også skal kunne dømmes frispark i feltet istedet for straffe.
 

Winther

Administrator
Oprettet
13 Februar 2019
Beskeder
3.061
Point
83
Det kunne faktisk være interessant at fortsætte med ordningen, men hvor to af indskiftningerne kun kan være med U-19 spillere. Det kunne give chancen til flere unge, men selvfølgelig også medføre at f.eks. Grønbæk sættes på bænken i stedet for i startopstillingen for at sikre mere fleksibilitet.
Jeg kan også godt lide den ændring fordi den giver mere spilletid til nogle unge spillere - det ville i hvert fald være interessant at se hvordan det ser ud statistisk i den periode. Hvis fem udskiftninger uden den begrænsning tilgodeser større klubber vil det dog næppe være mindre fordi et par af dem skal være unge, da større klubber normalt også har bedre unge spillere, nogle mindre klubber vil måske være tvunget til et endnu større niveautab i det tilfælde. Men det er værd at eksperimentere videre med for ligesom med flere af de andre forslag kan der være langsigtede effekter - opkøber de store klubber så endnu flere talenter for at kunne sætte dem eller hjælper det mindre klubber med at tiltrække talenter fordi de faktisk får spilletid? Flere udskiftninger kan bryde rytmen, men friskere spillere kan også forbedre spillet. Jeg synes det har fungeret ret godt i den her periode.
 

Fribs

Member
Oprettet
3 Marts 2021
Beskeder
49
Point
8
Placering
Århus
Jeg har tænkt over endnu en ny regel, men er i tvivl om hvordan den skal håndholdes.

Straf efter kamp, hvor film kan dokumenteres!
 

Dichio

Well-known member
Oprettet
22 Juni 2019
Beskeder
3.973
Point
83
Det er vist let for et udvalg (hvis ikke lige Marxen, Zanka og Fisker) sidder i den at se Fischer overspillede alle situationerne mod AGF.

Men naturligvis kan man pludselig få mavekramper efter et møde med Hvidt og få en tro man er blevet ramt på sine ribben, Hvis man er lidt desorienteret og ikke ved hvad der lige skete og om man er i Horsens eller Århus.

Synes normalt fodbold eskperterne er meget diplomatiske, men puha Bo og KEP slagtede Fischer på en måde så han må ligge og rulle rundt hjemme stuen og sengen endnu.

Fint han var ærlig men faktisk over stregen af KEP at sige han efter sådan en kamp selv ville gå ud med en ting for øje i næste kamp, at slagte Fischer. Også selvom man tænker det. Men vi skal ikke opfodre til selvtægt. Vi skal netop have fjernet den slags måde at tænke fodbold på. Ligesom Tøftings sorte bog.

Håber vores spillere får et mentalkursus i ikke at ryge med på Fischers leg med musen. Synes faktisk AGFerne klarede det til UG i den første kamp ikke at ryge med på den helt indtil Kamil fik nok. Og selv det var harmløst. Ingen flæskede ham og fik rødt. Præstation i sig selv.

Morgendagens kamp - er super vigtig både en kamp om 3. pladsen og endnu mere om 4. pladsen. FCN er faretruende tæt på os.
 

Dine ulæste indlæg

Top Bottom