New posts
  • Synes du ikke der er nok debat om AGF på sitet, udover vores kamptråde?

    Opret en profil eller log ind med eksisterende bruger, så kan du tilgå den generelle debat om AGF og om stadionbyggeriet. Dette inkluderer også vores store transfertråde.

Transfervindue vinter 2020/2021

Status
Not open for further replies.
Transfervindue vinter 2020/2021
Eskelinen har stadig et pænt navn i Sverige, så håber bestemt heller ikke han får lov til kvit og frit at skrive med andre klubber.
Et kæmpesalg får vi ikke ud af det, men lidt penge bør der kunne vrides ud, hvis han altså overhovedet er på vej væk.
 
Jeg kan ikke forestille mig at vi lader manden gå kvit og frit. Vores økonomi ser fin ud, men vi plukker stadig pengene på en busk nede i Mindeparken, så skal vi nu ikke lige...
Altså da man ikke kunne bruge Sana mere (ift planerne), der fandt man en klub til ham (Göteborg) som så betalte AGF sølle 800.000kr. Men det var 800.000kr mere end man havde fået for mange mange andre spillere som skulle afsted tidligere i AGF-historien.

Når man ophæver, så sparer man jo altså den løn der skulle være givet til spilleren i perioden, såfremt det er en aftale hvor begge parter er enige om at ophæve. Ofte ses det at den ene par (typisk klubben) må strække sig lidt for at give spilleren et beløb med på vejen (ofte et par måneders løn). Hvis det derimod er spilleren der vil væk, så kan klubben ofte slippe frit.

Og altså lige nu kan der være den situation, hvor AGF ikke mener at Eskelinen skal indgå i planerne, og man har ham på kontrakt til 2024 = skal betale mange millioner i løn i perioden. Og samtidig har man hentet Grabara. Så altså hvis man til vinter skulle hente ham der skal afløse Grabara til sommer, og SAMTIDIG have Eskelinen på lønningslisten, så er det jo langt dyrere end at ophæve med Eskelinen til vinter, såfremt han selv gerne vil det.

Hvis Eskelinen har en klub klar til at hente ham (Eks. Djurgården) som Sana havde, så er det jo også i spillerens interesse at få ophævet. Har klubben samtidig fundet afløseren, så vil klubben det samme. Så det kan jo sagtens lykkes så længe begge parter vil det samme.
 
  • Like
Reactions: fsc
Eskelinen har stadig et pænt navn i Sverige, så håber bestemt heller ikke han får lov til kvit og frit at skrive med andre klubber.
Et kæmpesalg får vi ikke ud af det, men lidt penge bør der kunne vrides ud, hvis han altså overhovedet er på vej væk.
Han blev kåret til en af de 5 bedste i Sverige det år inden han kom til AGF. Og han vandt bronzemedaljer i den danske liga med mange sejre til følge, og få mål lukket ind. Uanset hvordan man vender og drejer det, og uanset hvor lidt eller meget af æren der bør tilfælde Eskelinen for de stats fra den danske liga, så er det noget der objektivt ser godt ud.

Jeg kan bare ikke se os få mere end max det vi selv gav. Var det ikke 2-3 millioner?
Og får vi pengene tilbage, så er det mere end nok. Men helt objektivt set synes jeg der kan argumenteres for at han bør være mere værd nu efter 1 år i den danske Superliga med medaljer til følge. Det havde Sana jo ikke med på sine meritter, og tilmed en værre fodboldalder.

Jeg tror på at PC kan lave en god handel, og hvis AGF vitterligt mener at han er den forkerte keeper til den slags fodbold som der spilles i DK (synes jeg jo), og Eskelinen gerne vil til Sverige igen, så er det jo en oplagt handel for en svensk klub.

Der stilles på ingen måde de samme krav fysisk i luftduellerne til målmænd i den svenske liga ift den danske. Der er langt flere driblere og tekniske spillere i den svenske liga som jeg ser det. Jeg synes han passer langt bedre ind der. Og jeg er sikker på at han vil få succes igen der. Jeg tror på lige vis at Whalley ville have passet ind i den svenske liga.

Og jeg tror at PC er færdig med at hente keepere som ikke allerede har bevist at de kan dominere i luften. Nu har han set Jova overhale Staff og være god i luften, han har set Grabara gøre det fantastisk i luften i sin periode i AGF sidst, og set Jova/Eske/Whalley haft udfordringer med at ramme det samme niveau sidenhen. Jova dog ikke med problemer i luftspillet i 2. omgang, men faktisk som shotstopper og andet.
 
  • Like
Reactions: fsc
Hvis den svenske historie har noget på sig, er jeg pænt træt af, klubben gik ud og kritiserede os fans for vores kritik af Eskelinen, når nu klubben tilsyneladende selv helt har mistet troen på ham.
Det var allerede bizart, at kritikken af fans kom kort før, PC hentede Grabara og dermed gav Eskelinen i hvert fald på kort sigt den største mistillidserklæring.
 
Mon ikke der er så mange klubber der vil have ham, at der skal en vis overgangssum til.
Iøvrigt kan det også tænkes han bliver udlejet, og derved får erfaring og stiger i værdi.
Mulighederne er mange.
Djurgården er en stor klub og skal naturligvis ikke have ham gratis. De var også ude efter WE i 2018.
 
Martin - jeg synes nu det var fint af AGF som arbejdsgiver at sige at nogle fans og medier var alt for unuancerede og vilde i deres kritik af Eske. God medarbejderpleje. Uanset om man vil beholde ham eller ej.

At han nu sælges eller udlejes kan ikke overraske nogen, naturligvis er han for god til at være reserve-keeper i mere end 3 måneder nu her.

Med baggrund i historikken synes jeg også det er rigtig set af AGF og Eske at søge nye udfordringer, jeg tvivler på han vil få en fair behandling i AGF fra næste sommer af de samme medier og fans.

Synes mange har travlt med at holde fast i forudindtagede meninger. Ikke alle. Men mange.
 
I øvrigt tror jeg AGF så Eske som en allround keeper, det indtryk fik man i hvert fald i den podcast med Martin Pold - og han samme opfattelse har Eske også.

Jeg har en kompis i Malmö - som også dengang sagde Eske var en allround keeper, dog bedst på stregen. Så der var allerede en lille advarsel der. Sagde også det var en dygtig keeper. Dog ikke en han så til sit hold MFF.
 
Jeg beklager, hvis det allerede er nævnt. Men jeg har ikke lige fået læst alle de foregående beskeder igennem, blot skimtet.

Men kunne det tænkes, at vi forærer Eskelinen "gratis" væk, mod at vi så får en høj videresalgsklausul og sparer lønnen.

Med en videresalgsklausul på 25 % (ligesom vores handel med Jevtovic og Røde Stjerne) og et salg på 4 mio. (såfremt Eskelinen får succes), scorer vi 1 mio. kr. Og med 50 %, får vi 2 mio. osv.

Det kunne da være en fin deal, for Eskelinen har da helt sikkert talent. Danmark virker bare ikke til at være det rette sted at være, da han desværre er stemplet som et flop her.
 
Jeg synes overordnet, at mange fans har været urimeligt hårde ved Eskelinen. Han har nogle svagheder i feltet ved indlæg og dødbolde, men når FT og NB begge er klar, kompenserer de jo for det, sammen med Mortensen, som med hovedet er suveræn i begge felter. Kamil har vi næppe længere end til sommeren 2021, så hvis Eskelinen sendes videre, skal der findes en ny målmand. Vores "egen avl" er næppe klar til SL før om et par år.
 
Hvis den svenske historie har noget på sig, er jeg pænt træt af, klubben gik ud og kritiserede os fans for vores kritik af Eskelinen, når nu klubben tilsyneladende selv helt har mistet troen på ham.
Det var allerede bizart, at kritikken af fans kom kort før, PC hentede Grabara og dermed gav Eskelinen i hvert fald på kort sigt den største mistillidserklæring.

Jeg mindes bestemt ikke at klubben var efter fans overhovedet, men de var efter medierne for at komme med en unuanceret kritik og være forudindtaget i forhold til en ung målmand.
Jeg beklager, hvis det allerede er nævnt. Men jeg har ikke lige fået læst alle de foregående beskeder igennem, blot skimtet.

Men kunne det tænkes, at vi forærer Eskelinen "gratis" væk, mod at vi så får en høj videresalgsklausul og sparer lønnen.

Med en videresalgsklausul på 25 % (ligesom vores handel med Jevtovic og Røde Stjerne) og et salg på 4 mio. (såfremt Eskelinen får succes), scorer vi 1 mio. kr. Og med 50 %, får vi 2 mio. osv.

Det kunne da være en fin deal, for Eskelinen har da helt sikkert talent. Danmark virker bare ikke til at være det rette sted at være, da han desværre er stemplet som et flop her.

PC sagde mere end en gang at han havde tilbud på ALLE spillere i start 11, så jeg tvivle på at han bliver foræret væk på nogen måde. Han er også en ung talentfuld keeper som helt sikkert godt kan blive god i AGF, men hvis han vil væk og der er en klub der ønsker at købe ham, så kunne han også lave en Juncker, DN vil i hvert fald ikke beholde ham, hvis han ikke vil være her.
 
Mener DN nævnte medier og sociale medier. PC medierne.

Kan vi få en rigtig pris eller videresalgs-sjov, så synes jeg det er mest rigtig at lade ham flyve videre.
Vi skal nok finde en god keeper næste sommer, beholde Kamil, eller vores unge er klar.

Får vi ikke det, så udlejer vi i ham i foråret uanset og holder ham skarp. Og ser hvad han kan i næste sæson, hvis Kamil ikke er her længere.

Jeg er iøvrigt tryg ved TK som 2. keeper og om 3/4 år kan enten han eller den til sommer 20 årige Daniel Gadegaard være klar. Oliver C i OB var 20 år da han blev 1. keeper. TK bliver 22 næste sommer.
 
Jeg mindes bestemt ikke at klubben var efter fans overhovedet, men de var efter medierne for at komme med en unuanceret kritik og være forudindtaget i forhold til en ung målmand.



Der har været massiv kritik fra fans og eksperter. Hvad kan du gøre som træner? Er det noget, I har talt om?
- Nej, det er ikke noget, vi taler om. Det er svært at gøre noget ved. Fodbold er jo et af de steder, hvor det åbenlyst er helt i orden at mobbe folk. Det er der ikke så meget at gøre ved. Han skal fortsætte med at have fokus på det, han skal, og det er at præstere. Lader du dig som spiller påvirke af den slags, kan du ikke præstere, og så er du færdig.

- Sådan er det at være her i AGF. Alt er jo godt og positivt, når vi vinder inde på banen, men det går også den anden vej. AGF er et ekstraordinært sted at være, og det er fantastisk, når det går godt, og brutalt, når der går mindre godt. Det er en del af gamet. Det skal spillerne lære, for de skal ikke forme deres karrierer efter, hvad alle mulige forskellige mennesker skriver og mener om dem.

- Det har jeg selv lært gennem en lang karriere, og det skal spillerne på egen hånd lære at håndtere. Sociale medier er en stor del af fodbolden i dag. Det er nådesløst, men det fører jo ingen vegne. Folk skriver, hvad de har lyst til, og det skal man simpelthen kunne lære at sortere i.




DN svarer på et spørgsmål som involverer både fans og eksperter uden at præcisere hans kritik kun gælder eksperter ergo går hans kritik også på fans.
 
Søgt simpelthen at kritisere DN for at mene Eskelinen blev mobbet.....
 
Nooooooooo!

Han har fandme ellers gjort det godt hos os det sidste lange stykke tid!
Kommerciel chef i AGF, Jesper Elkjær, tiltræder som kommerciel direktør i AaB!

To view this content we will need your consent to set third party cookies.
For more detailed information, see our cookies page.
 
Ja det ved man jo ikke hvad man skal mene om. Det vidner om godt arbejde hele vejen rundt at der er klubber der ønsker at se udvikling ala det AGF har præsteret i deres klubber også. Vi må håbe at vi selv tager endnu et skridt opad, og ikke et tilbage.
 
Det er måske ikke så meget herinde, men der er da også fans der har været en smule unuancerede i deres kritik af Eskelinen. Under alle omstændigheder er der potentielt kolde kontanter i at gå ud og forsvare Eskelinen selvom de samtidig kiggede efter en opgradering - udover at der ikke er grund til at ødelægge selvtilliden hos en spiller man stadig kan få brug for - for hvis han skal sendes videre giver det jo en væsentligt dårligere forhandlingsposition at stemple ‘varen’ som en man helst bare vil af med.
 
Han har fandme ellers gjort det godt hos os det sidste lange stykke tid!
Kommerciel chef i AGF, Jesper Elkjær, tiltræder som kommerciel direktør i AaB!
Er han ikke deroppe fra? Det kan måske have spillet ind, men det er måske også bare en lidt højere stilling og løn, så tillykke med det. Det ligner et tab, han har virket som et vigtigt element i den udvikling vi har været igennem på det område, men selvfølgelig er han heller ikke uerstattelig, det er bare lidt ærgerligt når vigtig knowhow og iderigdom ender i en anden klub og nogle sponsorer skal vel også have sig en ny kontakt i klubben. Jeg mener der blev ændret lidt i opsætningen og fordelingen af opgaver for nylig, så det kan være man benytter lejligheden til at opgradere yderligere.
 
Det er måske ikke så meget herinde, men der er da også fans der har været en smule unuancerede i deres kritik af Eskelinen. Under alle omstændigheder er der potentielt kolde kontanter i at gå ud og forsvare Eskelinen selvom de samtidig kiggede efter en opgradering - udover at der ikke er grund til at ødelægge selvtilliden hos en spiller man stadig kan få brug for - for hvis han skal sendes videre giver det jo en væsentligt dårligere forhandlingsposition at stemple ‘varen’ som en man helst bare vil af med.
Enig i det meste. Og altså AGF skal jo også beskytte deres investering, som Eskelinen jo også er.
Så når PC og David taler ham op, og afviser at Grabara er hentet fordi man har været utilfredse etc etc hænger jo også sammen med at kunne give spilleren en god afsked ud af til, såfremt det slutter med en afsked. Og det er jo uanset hvad grunden er. Ståle fik jo faktisk en del kritik her til sidst for at navngive spillere med direkte kritik, bl.a. i omklædningsrummet, men også nogle gange i interview.

David har jo gjort præcis det modsatte, hvor man nogle gange ligefrem har tænkt at han gik i krig med interviewer og pure nægtet at acceptere præmissen om at spilleren fortjente kritik. Hvis man pressede ham, så svarerede han kort noget i stil med at "det ved spilleren mere end nogen anden", og så et 100% forsvar af spilleren.
Og altså hvis AGF skal afsætte Eskelinen, og endda måske kunne sælge ham for et par millioner til Sverige, så får man jo INTET ud af at tale ham ned, tvært imod.

Jeg synes David, PC og resten af staben har gjort det helt rigtige ift at forsvare ham og tale ham op.
Jeg synes ikke at det måske var nødvendigt med måden det blev beskrevet hvordan Eskelinen blev "mobbet" etc. Men det hænger nok også sammen med at jeg ikke er aktiv på facebook, hvor jeg nogle gange har set direkte modbydelige og vilde angreb og klamme kommentarer rettet mod ham. Så altså hvis det er det der hentydes til, så forstår jeg godt hvad der menes. Tonen ER meget hård på SoMe i Danmark. Og kniven er spidset i mange tilfælde.

Hvis AGF kan sende Eskelinen til Sverige, og Eskelinen kan få en god karriere-kickstart der igen, og AGF ligefrem får alle pengene hjem igen (eller måske endnu bedre), så er det jo en god historie. Men jo kun hvis det ikke hedder sig, at Eskelinen blev sendt hjem "straffet" af fans, klub og andet i kølvandet. Det er ikke svært at forestille sig hvis Eskelinen adspurgt om, hvorvidt han kan anbefale spillere at tage til Aarhus, at han måske lige advarer lidt om "faren" ved at komme til et nyt sted og prøve at gøre sit bedste, og få en hård medfart til trods for holdets gode resultater.
 
Jo Elkjær er Aalborg-dreng, så ikke så underligt og mon ikke de også har lokket lidt i løn-posen for at se flytte sig ... det er jo helt tydeligt et område, hvor de slet ikke er med.

Tak til Jesper Elkjær for den flotte indsats. Genhør evt.

PS - ja herinde kan man ikke sætte et ord på evt. kritik af Eske - den har været 100% saglig, og synes der har været tålmodighed med ham rigtig længe.

To view this content we will need your consent to set third party cookies.
For more detailed information, see our cookies page.
 
Status
Not open for further replies.
Top