New posts
  • Synes du ikke der er nok debat om AGF på sitet, udover vores kamptråde?

    Opret en profil eller log ind med eksisterende bruger, så kan du tilgå den generelle debat om AGF og om stadionbyggeriet. Dette inkluderer også vores store transfertråde.

Transfervindue vinter 2020/2021

Status
Not open for further replies.
Transfervindue vinter 2020/2021
Med Aberts gennembrud vil det give god mening at få penge for Blume nu og så hente Brandhof for færre penge. Så kan Friis godt få et par unge med ala Anbo, Ammitzbøll, Kaastrup, Lassen etc.
 
Interessant. Må man spørge hvor du får dine rygter fra? Uden at du på nogen måde skal afsløre mere end du har lyst til.
At Blume ikke var ved til træning: En medfan. Tolker selv det med at han kan være på vej ud på baggrund af vores snakke om den sag, der er ikke yderligere "rygter" om det. Han var bare ikke med i dag.

At Ammitzbøl måske er på vej til Viborg: en medfan, som har nogle kilder jeg ikke er helt sikker på. Men han plejer ikke strø om sig med usandheder. Tag det for hvad det er. Det er ikke "mit" rygte, viderebringer det blot. Jeg tænker det mest som oplæg til en snak om, hvad vi tænker herinde om sådan en mulig rokade.

Jeg kan også se Viborg hente Ammitzbøl uden videre, simpelthen fordi AGF har set at Viborg er et godt sted for vores spillere at udvikle sig. Kaastrup gjorde det godt, og havde godt af det.

Men jeg synes det kunne være oplagt med en rokade der sender Brandhof til os med det samme, såfremt Viborg vil leje Ammitzbøl og/eller Kaastrup her i foråret, hvis vi kan arrangere det. Allerhelst vil jeg gerne beholde Blume frem til sommer, så vi ikke skal satse for meget på at Brandhof slår igennem hos os fra dag 1. Men han er ikke helt ung, men har over 100 divisionskampe allerede, så mon ikke han kan det.

Hører du også snak om Højer? Eller skal man tage hans egne og JNs udtalelser for gode varer og forvente at han i hvert fald er her sæsonen ud?
Jeg har intet personligt hørt om Højer som ikke kan læses rundt omkring, nej.
Men alt jeg læser/hører tyder bare på, at han gerne vil spille i AGF stadigvæk, og samtidig har de ambitioner/drømme han nu engang har. Det MTAC-interview fra i dag siger det meget godt. Her taler han bl.a. om de ting spillerne skal forsøge at opnå i denne sæson. Han virker fint interesseret i at være en del af det. Vil ikke være overrasket hvis han går kontrakten ud, og skifter transferfrit, såfremt AGF gør det rigtig godt, og skal spille europæisk næste år, hvor Højer jo så kan være med efteråret ud. Hvad AGF så efterhånden mener om sagen kan ændre sig, men pt står den der, hvor vi ifølge Bold.dk har afvist et bud på 7-8 millioner i dette vindue på ham. Og så synes jeg sgu også nærmest det er bedre at beholde ham til sommer. Så kan vi måske sælge ham for 3-4 millioner der, eller bare beholde ham tiden ud.
 
Ift. Ammitzbøll til Viborg er det interessant at give ham spilletid for et tophold. Det er trods alt nemmere at score mål for et chanceproducerende tophold (Viborg) end et midterhold (Haugesund) uden i øvrigt at forholde mig til niveau-forskellen på de to rækker.

Jeg håber dog også, at det så betyder inkl. en forlængelse, da jeg altid har haft et godt øje til Ammitzbøll.

Men hvis han lejes ud i foråret, må man jo tro på, at Jørgensen kan udfylde rollen, hvis Paddy bliver skadet, eller at man forventer Tengstedt snart er tilbage...
Jeg havde personligt afskrevet Ammitzbøl. Men et udenlandsophold kan ændre meget for de unge spillere der. Samme som jeg havde håbet det med Kaastrup (men blev skuffet over at se ham komme hjem, og blive udlejet med det samme igen, da han jo så ikke var færdigudviklet). Som med Lunding så kræver det at spilleren og klubben har tålmodighed hvis det skal ende med at de skal komme til at spille rigtig godt for AGF. For nogle gange, som med Lunding, så bliver andre klubber interesserede i at udvikle videre på dem, hvis de gør det godt på lejeophold.

Nuvel: Hvis Ammitzbøl udlejes i foråret giver det fin mening især nu, hvor vi har leje Jørgensen til pladsen selv. Og det har vi jo ikke gjort, såfremt vi troede at Ammitzbøl allerede nu var ligeså godt som Jørgensen.!?
 
Discovery havde lavet en lille GF seance efter kampen mod VFF. Eneste rigtige nyhed var, at JN luftede muligheden for yderligere 1-2 nye spillere i transfervinduet.
 
Så må der næsten komme nogen ud også. Man kan ikke have en trup på 29-30 spillere.

Det bliver jo et hårdt forår med mange vigtige kampe. Desuden ser vi næppe Duncan i fulde omdrejninger og der er fitness spørgsmål omkring Gersbach, Backman, Tengstedt, Jevtovic og NP løber nok ind i en karantæne på et tidspunkt. Det er en stor trup, men det er også lidt et usædvanligt forår med meget på spil. Men det vil være fint lige at få et par af de unge ud på leje igen, så de kan få mere erfaring. Kunne en Kaastrup ikke være interessant for et hold som Horsens der virker idéforladt. Ammitzbøll i en klub som Lyngby eller Vejle, hvis ikke man regner med meget spilletid her. Superligaerfaring til de to bør være næste skridt.
 
JEG ER VILD MED CASPER HØJER :D
MTAC-interviewet er nået ekstrabladet nu.
- Jamen det går jeg stærkt ud fra, at jeg gør. Vi har nogle mål, vi skal prøve at indfri og nogle drømme, vi vil opnå.

- Så ja, det går jeg ud fra. Før jeg får at vide af klubben, at nu har de skilt sig af med mig eller solgt mig, jamen så spiller jeg i AGF, og det er jeg utrolig glad for. Så ja, jeg regner med at spille i en AGF-trøje i foråret, siger Casper Højer Nielsen
Jeg synes simpelthen bare det er fede udtalelser, haha :D

Ifit de 1-2 spillere, så hørte jeg det mest som "der kan komme til at ske 1-2 ting", altså som i hvis 1 skal ud (f.eks. Blume), så kan der komme en ind i stedet (Brandhof før tid f.eks), eller noget i den stil. Kunne jo også være Højer ud og Amundsen ind (eller en anden erstatning). Og måske en udlejning af Ammitzbøl/Kaastrup, og måske 0-1 ind i stedet for dem. Who knows. Men hørte det ikke i den traditionelle "vi skal ud og finde 1-2 ekstra spillere til vores trup da vi er for tynde". Han understregede at han faktisk var meget tryg ved præcis det vi har nu.

Min konklusion er, at vi kun får noget ind, hvis noget skal ud. Men at vi måske godt kan lade noget tage ud uden at vi får noget ind. Altså hvis Kaastrup skal til Viborg på leje igen, så har vi jo stadig Links, Jevtovic, Thorsteinsson, og så faktisk også Jørgensen, som vi jo hører måske skal tænkes som 50/50 angriber og kant.

Og Ammitzbøl står givetvis bag Jørgensen, med mindre Jørgensen er tiltænkt kantrollen. Men jeg kan ikke se hvordan Jørgensen skulle kunne slå Links eller Thorsteinsson af. Udover hvis man er lidt træt af Thorsteinssons manglende fart på venstresiden, men det kan jeg ikke tænke mig. Thorsteinsson har immervæk allerede lavet 4 mål, og er vores næstfarligste spiller, mens Links og Grønbæk begge har 3 scoringer!
 
Umiddelbart behøver vi ikke 4 stk 9ere, men da de er meget unge og ST har lidt fitness-problemer og både MJ og ST kan spille på kanten er det okay med alle 4. Hvis en skal udlejes synes jeg måske det er mest oplagt at give ST kamptræning med udleje i foråret.

Men afhænger også at om der kommer bud efter ham eller AA til start11 i andre klubber på højt plan. Samme gælder følgende tre: Kaastrup er også oplagt at sende på græs. Anbo eller Lassen vel også.

Resten tænker jeg får en nøglerolle i det mindste som breddespillere.

Umiddelbart synes jeg også det lyder til at AGF satser på meget bred trup pga corona kan koste lidt spillere undervejs - og tæt program
 
Ato Vari
Hvem tænker du der skal ud?
Det er jo svært, når man ikke følger træningen, så det bliver gætværk. Men med det jeg synes at kunne læse mellem linjerne, så ville det optimale vel være:
- Casper Højer solgt (og en af de to nye er en venstre back)
- En målmand udlejet/solgt (helst Eskelinen, da jeg ikke tror han har en fremtid i klubben)
- Kaastrup på leje i toppen af 1. division eller bunden af superligaen
- Hvis Brandhof kommer med det samme, så kunne Hvidt forlænges og udlejes.
- Måske Anbo ud?

Jeg synes det lyder til, at David gerne vil beholde Ammitzbøl i truppen.
 
Det ville ikke gøre mig det helt store hvis vi kan bytte Blume og Højer for Amundsen og Brandhof og stå med 8-10 millioner i overskud. Bevares, jeg er klar over at der er kvalitetsforskel, men alle indikationer peger alligevel på at både Blume og Højer er ude af klubben inden for de næste 12 måneder.
 
Det ville ikke gøre mig det helt store hvis vi kan bytte Blume og Højer for Amundsen og Brandhof og stå med 8-10 millioner i overskud. Bevares, jeg er klar over at der er kvalitetsforskel, men alle indikationer peger alligevel på at både Blume og Højer er ude af klubben inden for de næste 12 måneder.

Jeg er meget enig.

Man griner med det ene øje og græder med det andet, hvis Højer ikke bliver solgt i dette vindue. Det er da meget rart at råde over Højer i foråret, men strategisk er det et nederlag, at man ikke får ham solgt.
 
Det ville ikke gøre mig det helt store hvis vi kan bytte Blume og Højer for Amundsen og Brandhof og stå med 8-10 millioner i overskud. Bevares, jeg er klar over at der er kvalitetsforskel, men alle indikationer peger alligevel på at både Blume og Højer er ude af klubben inden for de næste 12 måneder.
Jeg er enig på den lange bane, som du også hentyder til med de 12 måneder.
MEN: der er også "her og nu", hvor vi har vores største chance i over 25 år for at vinde guld, eller måske sølv, som i år giver CL-kval, og en pokalturnering som i år giver 20 millioner og europæisk gruppespil!

Det betyder for mig, at bud på 7-8 millioner på Højer faktisk ikke bør accepteres, som vi også hører at vi har gjort med Højer i dette vindue. Blume vs Brandhof bør kunne klares uden store økonomiske følger, og allerhelst ser jeg os beholde Blume sæsonen ud, og lade Viborg få/leje/købe Kaastrup/Ammitzbøl i stedet.

Jeg frygter at tabet af Blume, som jo har været første mand på holdkortet sammen med Højer, NP og PM kan måske bevirke en periode, hvor vi skal spille den nye midtbane sammen, som kan koste i foråret. Min optimisme siger mig, at Brandhof ikke er hvem som helst ift at være "ung", da han trods alt har spillet 100+ divisionskampe. Så indkøringsperioden ift tempo etc bør være største udfordring, og der har han en fordel med sin speed ift at kunne følge med.

Men hvis det ender med at vi har både Blume, Højer og Brandhof i klubben her i foråret, og vi så siger farvel til Blume og Højer til sommer, så er det mere optimalt for mig at se, end at sige farvel til Blume og Højer lige nu foran vores vigtigste forår vel nogensinde i nyere tid, sammen med sidste års forår.

Hhmmm... Kan Brandhof erstatte Blume fra dag 1, og uden indkøringsperiode? Kan Benjamin Hvidt overtage Blumes playmaker-rolle i de kampe, hvor der måtte være behov for det? Jeg tror og håber det, men frygter at et Blume-exit lige nu vil skade mere end det gavner. Og selvom vi i nogle kampe bliver endnu bedre med Brandhof end med Blume pga. ændringen af taktik og POs evner etc, så kan der være kampe, hvor jeg tror at Blume er den rette. Men måske Hvidt er manden for de kampe her i foråret.
 
Det er da meget rart at råde over Højer i foråret, men strategisk er det et nederlag, at man ikke får ham solgt.
Jeg vil sige at kalkylen er helt anderledes når man ligger i toppen af ligaen med mulighed for at spille med om guldet/CL-kval på 2.pladsen.
Lå vi i bunden, eller i midten af ligaen, eller måske nummer 5-6 stykker, hvor FCM/FCK var 15 point foran, og bedste håb var en 3.plads og EL-playoff, og pokalen med sin normale belønning, så er jeg 100% enig.

Men jeg synes faktisk regnestykket er helt anderledes lige nu. Vi har rent faktisk nogle nært forestående KÆMPEMÅL for klubben at kunne indfri/jagte. Det er ikke urealistisk at vi kan kæmpe med om den 2.plads. Og heller ikke med pokalen, som vi jo er i kvartfinalen i, og møder et divisionshold i vejen til semifinalen, hvor både FCK, Brøndby og andre er røget ud. Vi er favoritter til at gå i finalen mod FCM. Kun Vejle, Randers, OB og Sønderjyske er med fra ligaen endnu. Det skal vi jagte. Pokalfinalen alene er 20 millioner værd i år. Det er altså vildt.

Hvis FCM vinder mesterskabet, og vi kommer i finalen, hvem er det så der får pladserne som FCM ikke skal bruge? 3.pladsen i ligaen..
Så vi kan altså have et forår, hvor 1. pladsen vinder guld og CL, 2.pladsen vinder sølv og CL-kval, og 3.pladsen vinder europæisk gruppespil i EL/conf. mens 4.pladsen kommer i EL-playoff.

Det har ALDRIG før kunne betale sig så meget at satse på at være en af de klubber der slutter deroppe. Og uden FCK/FCM/andre der er stukket af, så er det åben krig. Det slag synes jeg giver mening for os at deltage i for fuld styrke...!
 
Du har ret i meget af det du siger Stig, og langt hen af vejen er jeg enig. Mht til pladsen på midten, så har der jo været mange forlydende om, at det er Albert der skal "have" den plads, og det forventer jeg at han tager i løbet af foråret. Derfor er jeg på ingen måde nervøs for at Blume smutter nu. Hvidt har efterhånden også masser af erfaring. Men spørgsmålet er nok nærmere om Viborg vil miste deres måske vigtigste spiller når de ligger til oprykning. Det sats kan en lille transfer nok ike retfærdiggøre, så jeg tror Brandhof bliver, hvilket også vil være det rigtige fra deres side.

Men Højer "problematikken" er svær, for vi ligger rigtig godt og guleroden er meget værd i denne sæson. Højer er en rigtig vigtig spiller og det er måske et sats man ikke rigtig vil tage, og det er fuldt forståeligt.
 
Du har ret i meget af det du siger Stig, og langt hen af vejen er jeg enig. Mht til pladsen på midten, så har der jo været mange forlydende om, at det er Albert der skal "have" den plads, og det forventer jeg at han tager i løbet af foråret. Derfor er jeg på ingen måde nervøs for at Blume smutter nu. Hvidt har efterhånden også masser af erfaring. Men spørgsmålet er nok nærmere om Viborg vil miste deres måske vigtigste spiller når de ligger til oprykning. Det sats kan en lille transfer nok ike retfærdiggøre, så jeg tror Brandhof bliver, hvilket også vil være det rigtige fra deres side.

Men Højer "problematikken" er svær, for vi ligger rigtig godt og guleroden er meget værd i denne sæson. Højer er en rigtig vigtig spiller og det er måske et sats man ikke rigtig vil tage, og det er fuldt forståeligt.

Hvidt kan spille pladsen lidt som Blume gør, men Grønbæk kan ikke. Han er en helt anden type, og kan mere spille den som Brandhof skal. (eller sådan tænker jeg det). Grønbæk/Brandhof er dybdeløbere, og mere direkte truende, mens Blume er mere playmaker-typen, ligesom Hvidt ofte er det. De kan ikke drive bolden med samme speed som typer som Grønbæk/Brandhof. Ammitzbøl og Jørgensen kan også komme ind og spille pladsen i den rolle, sådan som Hvidt/Ammitzbøl kombinerede sig til 2-2 målet mod Viborg. Vi erobrer den på midten, Ammitzbøl ligger den af til Hvidt, som med det samme spiller Ammitzbøl i dybden, og Ammitzbøl løber fra forsvaret og scorer. Her kan Jørgensen spille Ammitzbøl i det mål. Men Grønbæk/Brandhof skal vel ligge på Hvidt-pladsen hvis det er. Og spørgsmålet er, om de har det overblik/pasningsevner som Blume og Hvidt har, eller om det kræver at det er PO der skal træde frem og udfylde den rolle, hvor NP så dækker af for POs fremskyden. Det er sådan jeg tænker det. Altså at vi erobrer den på midten, og PM/Brandhof/Grønbæk/Jørgensen ligger den af til PO som er trådt med frem, og så sender PO den i dybden til Brandhof/Grønbæk/Jørgensen som enten afslutter selv, eller spiller PM/Link/Thorsteinsson (eller andre kanter) fri til scoring. Jørgensen kan være med fremme i de angreb på en anden måde end Thorsteinsson kan, og Jevtovic måske midt imellem ift speed.

Det mål vi scorer til sidst mod BIF, hvor Links og Grønbæk spurter fra forsvaret fra midten af banen sammen, det kan Links/Grønbæk/Brandhof/Jørgensen/Ammitzbøl måske alle lave sammen.

Jeg synes det er meget spændende. Og jeg ser godt Hvidt som overtager for Blume-rollen jo mere jeg tænker over det. Jeg er "solgt". Blume-exit åbner for at Hvidt kan være backup på både POs og Blumes plads.
 
Mht til pladsen på midten, så har der jo været mange forlydende om, at det er Albert der skal "have" den plads, og det forventer jeg at han tager i løbet af foråret. Derfor er jeg på ingen måde nervøs for at Blume smutter nu. Hvidt har efterhånden også masser af erfaring.
Jeg syntes DN siger det (forholdsvis) direkte.

Se ca. 15 minutter inde i indslaget https://www.eurosport.dk/all-sports...rick-mortensen-david-n_vid1407111/video.shtml
"Albert og Hvidt skal tage næste step op".
"En vinteropstart vil næsten altid gøre, at der er en eller to pladser hvor tingene vendes på hovedet".
Det kan selvfølgelig være en overfortolkning men de to sætninger falder i løbet af 20 sekunder.
 
Di Stefano Hvilke 1-2 spillere tænker du? Kan ikke se hvilken postion vi skal styrke os på.

Det vil jeg nødigt kloge mig på, men mon ikke vi er ude i kategorien coronakøb (bedre spillere end dem vi normalt ville have råd til). Eller selvfølgelig på erstatningspladser, hvis der bliver solgt en spiller, hvilket intet tyder på lige nu. Men JN ser det jo generelt som et stabiliseringsvindue, hvor der kun bliver tale om lidt ekstra godter i posen.
 
Status
Not open for further replies.
Top